Pædagogisk leder søges til Vuggestuen Graven i midtbyen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Midt i Aarhus ligger en særlig lille oase, Vuggestuen Graven. Du vidste måske ikke, at vuggestuen eksisterer, men her er vi - lige midt i Latinerkvarteret bag Hipsterhøjen. 
Nu søger vi en leder, der ønsker at være tæt på børn og medarbejdere i hverdagen, og som har et tydeligt børnesyn

Vi tilbyder en spændende stilling, hvor du bliver en del af:

  • En populær institution i midtbyen
  • Et super sammenhold - vi er oprigtigt interesserede i hinanden
  • En institution med stor opbakning fra engagerede forældre
  • Et imødekommende lederteam. Du får ni leder-kolleger, som står klar til at hjælpe

Medarbejderne byder velkommen med en lille film

OM VUGGESTUEN GRAVEN
Vi er en lille institution med tre stuer: Solen, Månen og Jorden, 39 børn og 11 medarbejdere. Vi ser det som noget positivt, at vi ikke er større og det er med til at gøre Graven speciel. 
Når du træder ind hos os, vil du hurtigt mærke en rolig stemning med trygge rammer. Her kender alle hinanden. 
På stuerne er vi en god blanding af både meget erfarne og yngre medarbejdere. Vi er stolte af, at det, der kendetegner os som medarbejdergruppe, er en oprigtig omsorg for hinanden. 
Det kommer til udtryk i overskud og sammenhængskraft i hverdagen, og vi oplever, at det smitter positivt af på stemningen og trivslen i huset.
Vi samarbejder på tværs af stuerne med fokus på at anerkende hvert enkelt barn og støtte dets individuelle udvikling. Vi samarbejder med engagerede forældre, bl.a. med at skabe en god overgang mellem hjem og vuggestue. 
Vi skaber struktur i hverdagen, samtidig med at vi er fleksible og tilpasser os børnenes behov.
Vi benytter os gerne af de gode kulturelle muligheder og den skønne natur – og vi nyder at være midt i byens puls.  
Der er gratis parkering ved institutionen.  

OM JOBBET
Når du er er landet i stillingen, får du blandt andet følgende opgaver:

  • Sammen med medarbejderne følge op og arbejde videre med konklusionerne fra nyligt gennemførte tilsyn. 
    Du kan se rapporten her.
  • Skabe gode rammer for den daglige drift
  • Stå til rådighed for faglig sparring med medarbejderne
  • Indgå i mødeplanen, så du får god føling med, hvad der sker på stuerne 
  • I samarbejde med medarbejdere og forældre udarbejde den pædagogiske læreplan for Graven

Stillingen skaber et ledelsesrum, som du selv udfylder, hvor der er frihed til at bedrive ledelse. 

OM DIG
Vi ser gerne, at du matcher nedenstående punkter, som er essentielle for at få succes i jobbet:

Solid faglighed
Du har en bred faglighed og gerne med interesse i særlige områder af pædagogikken. 
Du skal kunne give faglig sparring og coaching til dine medarbejdere

Kommunikativ stærk
Du er tydelig i din kommunikation, og både forældre og medarbejdere vil opleve gennemsigtighed om dine beslutninger 

Gode samarbejdsevner
Som pædagogisk leder vil du være samskabende og inddragende. 
Du ser også helheden og arbejder på tværs af dagtilbuddet

Børnesyn
Dit børnesyn tager afsæt i en anerkendende tilgang til det enkelte barn, som ses i rammerne om læringsmiljøer, der inviterer til deltagelse og udvikling for alle børn. 
Du formår, med dine ledelsesbriller på, at se verden fra børnenes perspektiv

Relationel stærk
Du er god til at vedligeholde relationer, og det falder dig naturligt at indgå i nye relationer. 

KRAV TIL STILLINGEN
Du har en baggrund som pædagog og meget gerne erfaring fra en vuggestue eller integreret daginstitution med erfaring fra 0-6-års området. Vi forventer, at du er fagligt nysgerrig, og har du konkret erfaring med neuropsykologi, er det også et plus. 
Det vil være fint, hvis du har erfaring med ledelse, men vi ser også denne stilling som en mulighed for dig uden ledererfaring med lyst og potentiale til ledelse. Du har måske været TR, AMR, fagligt fyrtårn eller lignende, hvor du har haft mere ansvar og har trivedes med det. 
Du kender til dagtilbudsloven, og det er en fordel, hvis du også kender til arbejdet med den pædagogiske læreplan. 

ET STÆRKT LEDERTEAM – derfor skal du vælge os
Du får mulighed for at blive del af en helt særlig institution i et rigtig spændende dagtilbud. 
Som lederteam står vi klar til at tage imod dig og hjælpe dig godt ind i dagtilbuddet. Du vil få tilknyttet en mentor, og du får i opstarten tæt opfølgning med dagtilbudslederen.
Lederteamet i Midtbyens Dagtilbud består af ni pædagogiske ledere og vores dagtilbudsleder. 
Vi har en høj grad af psykologisk tryghed og vores forskellige baggrunde gør, at vi fagligt spænder bredt. 
Vi mødes én gang ugentligt, hvor sparring er en fast del af programmet. 

Citat fra en pædagogisk leder: ”Som ledere er vi gode rollemodeller for dagtilbuddet – både fagligt og i det sociale. Der er plads til både det formelle og det uformelle”.

LØN OG ANSÆTTELSE
Der er tale om en fuldtidsstilling, hvor du er ansat uden højeste arbejdstid.  Vi håber, du kan starte den 1. maj 2024. 
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst og lokallønsaftale indgået med den forhandlingsberettigede faglige organisation. Årsløn er ca. 474.200 kr. ekskl. pension. Herudover er der jf. lokallønsaftalen kvalifikationstillæg for diplomuddannelsen i ledelse. 
Vi indhenter børne- og straffeattest.

VI GLÆDER OS TIL AT LÆSE DIN ANSØGNING

Send din ansøgning og bilag elektronisk senest den 3. marts 2024. 
Første samtalerunde afholdes den 7. marts om eftermiddagen. 
Anden samtalerunde afholdes den 20. marts om eftermiddagen.
Der medvirker en HR-konsulent i ansættelsesprocessen, og der vil blive brugt færdighedstest og personlighedstest i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Test, testinterview og referencer vil foregå mellem den 11. og 13. marts.  
Klik på ”Ansøg” nederst. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. mail, har vi modtaget din ansøgning.

HVIS DU VIL VIDE MERE
Du er velkommen til at kontakte dagtilbudsleder, Karin Faust Henriksen på telefon 2920 4149, gerne for at aftale et besøg i Graven.  
Du kan desuden læse mere om os på Midtbyens Dagtilbuds hjemmeside 


Læs om #DetViGør i Børn og Unge: 

Dagtilbud: Det Vi Gør (aarhus.dk)

Skole og fritid: Det Vi Gør (aarhus.dk)

Stærkere læringsfællesskaber: Stærkere Læringsfællesskaber (aarhus.dk)

Ledelse: Ledelse (aarhus.dk)

I Aarhus Kommune sætter vi børnene i centrum 
Vi vil give alle børn og unge de bedste betingelser for at lære, udvikle sig og trives. Det kræver stærke læringsfællesskaber og tværfagligt samarbejde mellem de voksne omkring barnet.
I Aarhus Kommune bliver du en del af en samarbejdskultur, hvor data, viden og erfaringer inddrages, så alle får mulighed for at lære sammen af hinanden og med hinanden på tværs af professioner, medarbejder- og ledelsesniveauer. Vi tror på at børn og unge gør, hvad de kan. Børnene er ikke problemet, men de viser problemet. I Aarhus Kommune tager de voksne ansvar for læring, udvikling og trivsel for alle børn og unge.
  
    
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.  

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!


 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Graven 19, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5991472

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet