Pædagogmedhjælpere søges til Gl. Åby Dagtilbud, Vuggestuen Nannasvej

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at være del af en inspirerende, udfordrende og sjov hverdag for børn og voksne? Så spring til og søg jobbet som pædagogmedhjælper i Vuggestuen Nannasvej i Åbyhøj. 

Skriv i din ansøgning, hvorfor vi skal ansætte netop dig og hvad din motivation er for at søge jobbet hos os.

Om jobbet:
Vuggestuen Nannasvej i Åbyhøj søger 1-2 engagerede og stabile pædagogmedhjælpere på ca. 30-32 t/u pr. 16.8.2023 eller snarest derefter.

I vuggestuen Nannasvej er 39 børn i alderen 0-3 år fordelt på tre stuer.

I løbet af dagen dyrkes basen på stuen, mulighederne i vores rummelige hus, samt udenfor i vores have og på vores dejlige legeplads. Børnene går ofte på opdagelse på tværs af stuerne og skaber relationer til børn og voksne fra de øvrige stuer. 

Vores hverdag er præget af tydelige strukturer fra stort til småt - men med mulighed for at være impulsive og spontant gribe børnenes udtryk for, hvad de har behov for. I personalegruppen er vi enige om, at vores kerneopgave er at skabe trivsel hos alle børn!

Vi er en del af Gl. Åby Dagtilbud, som består af fire integrerede institutioner, tre vuggestuer, to børnehaver og en dagplejeafdeling. 

Din profil:
Vi søger pædagogmedhjælpere (evt. pædagogstuderende på sporskifteuddannelse), der sammen med os vil skabe de bedste rammer for trivsel, læring og udvikling og et godt børne- og arbejdsmiljø.

Vi forventer, at du:

  • Har et skarpt fokus på kerneopgaven hver dag. Det er børnene, der skal være i centrum for dit arbejde.
  • Er positiv, spontan og griber børnenes ideer samtidig med, at du kan arbejde struktureret med hverdagens rutiner og aktiviteter.
  • Er fysisk aktiv sammen med børnene; deltager i børnenes leg, inviterer til leg og hjælper dem videre i legen.
  • Har lyst til og evne for at arbejde med natur/udeliv, musik/bevægelse og/eller kreative udtryksformer sammen med børnene.
  • Er imødekommende, engageret og stabil.
  • Er nysgerrig på barnets trivsel og udvikling og stiller spørgsmål.
  • Bidrager i dagligdagen- på eget initiativ og på opfordring. Kan se hvad næste skridt er, frem for at vente på at blive sat i gang
  • Er åben over for vejledning og nysgerrig på praksis og pædagogik.
  • Kan bevare roen i pressede situationer og har overblik! 
  • Deltager i forældresamarbejdet ved at fortælle historier og oplevelser fra børnenes dag.
  • Er anerkendende, respektfuld og rummelig i samspillet med børnene, samt i kommunikationen med forældre og kolleger.


Derfor skal du vælge os:
I Vuggestuen Nannasvej vil du møde en engageret flok ansatte, der møder glade op på arbejde og kommer med nye ideer og initiativer med udgangspunkt i pædagog-faglighed. Vi kan lide at arbejde sammen og ser humor som en vigtig del af vores hverdag. Vi arbejder efter at finde de nærværende stunder med børnene i større eller mindre grupper. 

Vi øver os i at arbejde systematisk og datainformeret med det formål at udvikle og forbedre vores pædagogiske praksis. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn og børnegruppens behov og finder gennem refleksion og sparring frem til hvilke små justeringer, der er nødvendige i vores læringsmiljøer. 

Vi har særlig opmærksomhed på vores børnesyn og har en anerkendende tilgang til børnene. Dette mærkes tydeligt i huset, hvor der er en god stemning, guidning af børnene og meget lidt skæld ud.

Vi har en engageret forældregruppe med hvem vi prioriterer den daglige mundtlige samtale; ligesom AULA er et vigtigt redskab i formidling af barnets hverdag, samt vores pædagogiske overvejelser.

I dagtilbuddet og i Vuggestuen er der særligt fokus på tidlig indsats (særligt ift. barnets sproglige udvikling), børnesyn og læringsmiljøer.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen.
Der er tale om 1-2 faste stillinger som pædagogmedhjælper

Arbejdstid: 30-32 t/u

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
Læs mere om Vuggestuen Nannasvej på vores hjemmeside: https://glaabydagtilbud.aarhus.dk/vores-afdelinger/vuggestuen-nannasvej/

Der er desværre IKKE mulighed for rundvisninger, ligesom vi kun modtager ”digitale” ansøgninger sendt gennem rekrutteringssystemet. 


Ansøgning
Ansøgningsfrist er: Onsdag d. 2. august 2023.

Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt fredag d. 4. august 2023 om formiddagen .

Forventet ansættelse: 16. august 2023 eller snarest derefter.

Ansøgningen skal vedlægges relevante udtalelser og cv.

  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 
 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Nannasvej 4, 8230 Åbyhøj

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/paedagogmedhjaelpere-soges-til-gl-aby-dagtilbud-vuggestuen-nannasvej/ielofz/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5878730

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet