Pædagogmedhjælpere søges til naturbørnehaven Langenæsstien 6A

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet: 

Vi søger to pædagogmedhjælpere, der har lyst til at være en del af dagligdagen i Langenæsstien 6As vuggestue. Stillingerne er på 37 timer og er faste stillinger. 

Medhjælperjobbet er en vekselvirkning mellem praktiske opgaver og samvær/leg med børnene.

Din profil:
Vi har ingen forventninger om, at du har erfaring. Det vigtigste er, at du har lyst til at bidrage og tage ansvar i det daglige arbejde med børnene. Du skal kunne tage initiativ på egen hånd.

  • Vi forventer, at du er optaget af børns udvikling læring, trivsel og dannelse.
  • Vi forventer, at du som pædagogmedhjælper til stillingen er motiveret og gerne må have en interesse for udelivet og kan bruge det i leg med for børnene. 
  • Vi forventer, at du skal kunne lege og understøtte børns leg ude som inde og være en inspirationskilde for børnene.
  • Vi forventer du kan arbejde i teams og med en nysgerrig og anerkendende tilgang til dine kolleger, men du skal også efter en oplæring, kunne tage initiativer og arbejde på egen hånd.
  • Vi forventer du er mødestabil, rolig og ansvarsfuld.
  • Vi forventer du ikke er bange for at svinge kosten og få makrel og snot på tøjet.

Forældresamarbejdet er en stor del af arbejdet i vuggestuen, og den daglige dialog med forældrene ved aflevering og afhentning vil også være en del af jobbet.

Derfor skal du vælge os:
Vi er en del af Langenæs Dagtilbud som består af 7 afdelinger. Vi er normeret til 28 børn fordelt på 2 stuer. Vi er 2 pædagoger og 2 medhjælpere/studerende på hver stue. Du vil blive en del af dette team. Vi er en blandet personalegruppe af yngre, erfarne og uerfarne personaler.

Vi elsker natur og udeliv og du skal derfor være indstillet på at være ude størstedelen af dagen, sommer som vinter. Vi holder af at give børnene førstehånds oplevelser med naturen samt at arbejde med og hele tiden udvikle på vores legemiljøer – det glæder vi os til at I kan blive en del af.

  • Vi lægger stor vægt på, at både aktiviteter og hverdagens rutiner er vigtige for, at alle børn har aktive og meningsgivende deltagelsesmuligheder.
  • Vi tager leg alvorligt, fordi vi ved, hvor vigtigt det er at have det sjovt, for at både små og store mennesker kan trives og udvikle sig.
  • Vi kan lide at være sammen med børnene og med hinanden.
  • Vi har fokus på børnemiljøet og det at følge børnenes spor og optagethed, det kræver personale der går foran og er rollemodeller og kan være tydelige i ord og handling.


Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.


Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Langenæsstien 6A tlf.: 4012 4558 eller 4012 4557.

Spørg efter pædagogisk leder Camilla Rajczyk-Jørgensen eller en pædagog fra Nymferne eller Græshopperne. 


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  14. juni 2024 kl. 8.00. Der afholdes samtaler i løbet af uge 25.

Tiltrædelse: 1. august 2024.

  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Langenæsstien 6A, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6053576

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet