Passioneret pædagog søges til et engageret team i vuggestue på Frederiksbjerg

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet:
Vi søger en engageret, motiveret og faglig kompetent pædagog, som brænder for det gode børneliv og som vægter nærvær og omsorg højt. Du vil blive en del af et hus med et velfungerende arbejdsmiljø, hvor vi vægter pædagogikken og fagligheden højt, og hvor vi har det sjovt med hinanden. Vi er et hus med ansatte med mange års erfaring og medarbejdere der ikke er så erfarne. Det giver et rigtig godt fundament og samtidig mulighed for at nytænke og være med til at sætte sit eget præg på hverdagen. Vi er generelt et hus med mange ”Ja-hatte” og en lyst til at ville noget med børnene – og vi vil elske at få netop dig med på holdet.

Din profil:
Vi søger en nærværende, omsorgsfuld og faglig pædagog der trives i en struktureret hverdag, og som kan se pædagogikken og værdien i de daglige rutiner.

Vi forventer:

  • At du har kendskab til og respekt for det værdifulde relations arbejde der er i en vuggestue
  • At kerneopgaven er fundamentet
  • At du er tillidsskabende, åben og inddragende i forældresamarbejdet 
  • At du er initiativrig og gerne går forrest 
  • At du kan bevare roen i pressede situationer
  • At du er refleksiv omkring din praksis 
  • At du er aktiv sammen med børnene – tør at synge højt og kravle rundt på gulvet
  • At du har en anerkendende tilgang i arbejdet med børnene og møder barnet i øjenhøjde
  • At du på en nysgerrig og indlevende måde kan følge børnenes spor eller være den initiativrige rollemodel der går forrest
  • At du har et godt overblik
  • At du har lyst til at være en del af et meget velfungerende kollegialt fællesskab og bidrage positivt til at vedligeholde det gode arbejdsmiljø
  • At du brænder for 0-3 års området og den fantastiske udvikling børnene gennemgår i løbet af deres vuggestuetid

Derfor skal du vælge os:
Vi er et hus med små og store fællesskaber, struktur og rutiner, sjov og glæde, sang og bevægelse, leg og udeliv, engagerede og glade børn og voksne. 

Vi er en del af Langenæs Dagtilbud, som består af 10 afdelinger. Vi er normeret til 52 børn fordelt på 4 stuer. Vi er to pædagoger og to medhjælpere på hver stue, og vi er en blandet personalegruppe af yngre og lidt ældre, nogle har været her få år, andre i en del år.  

Vuggestuen er beliggende på Frederiksbjerg, lige op ad Frederiksbjerg bypark, hvor vi har en lille byhave. Vi har en dejlig stor legeplads, som vi bruger hver eftermiddag året rundt, og også ofte om formiddagen. Vi prioriterer at komme ud på legepladsen hver dag, hvor der er mulighed for at boltre sig på bakken, rutsjebanen, gemme sig i “skoven”, køre på cyklerne, eller fordybe sig med leg i sandkassen, eller få en god gyngetur med vennerne. Vi prioriterer at dele børnene op i mindre grupper, hvilket vi har mulighed for, da vi har krearum, fællesrum og tumlerum, som stuerne har på skift. Det giver mulighed for nærvær, fordybelse og mulighed for at styrke børnenes relationer. 

I perioden fra efterårsferien til påskeferien har vi rytmik i hele huset 1 gang ugentligt. De ældste sammen i alrummet og de yngste på stuerne. Det er et fantastisk og meget givende forløb hvor fordybelse, genkendelse og glæden ved sang, musik og bevægelse danner rammen for en stund som både børn og voksne glæder sig til. 

Som en del af Langenæs Dagtilbud, arbejder vi med øget trivsel for alle børn, et læringsforløb fra ADHD – centret. Personalet har været på kursus og ved ansættelse af nye kolleger er der løbende opsamling.  

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer. I henhold til Aarhus Kommunes regler, vil der blive indhentet børneattest samt straffeattest.

Du skal kunne tiltræde d. 01.12.24 eller 01.01.25. Den ene stilling er en fast stilling og den anden er et barselvikariat. Begge på 37 timer.

Der afholdes samtaler løbende.  

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Lea Kjærgaard Rasmussen enten på telefon 23701980 eller mail lekjr@aarhus.dk.


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  18-11-2024
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Læssøesgade 22, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6141683

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet