Personalejuridisk konsulent til Borgmesterens Afdeling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Personalejurist til Borgmesterens Afdeling
Har du erfaring med ledelsesrådgivning inden for det personalejuridiske felt? Har du stærke juridiske og analytiske evner, og er du god til at formidle kompliceret stof på en let forståelig måde? Så er det måske dig, vi søger. 

Jura i Borgmesterens Afdeling får flere opgaver og søger 1 jurist til en fast stilling med forventet tiltræden den 1. april 2024 eller snarest derefter.

I Jura rådgiver vi både ledelsen i Borgmesterens Afdeling og Aarhus Kommunes fem øvrige magistratsafdelinger. Faglighed og kvalitet er afgørende i vores rådgivning, hvor vi arbejder med jura i en strategisk og politisk kontekst. I Jura rådgiver vi blandt andet om selskabsret, kontraktsret, fast ejendom, udbud, personalejura, kommunalfuldmagten, styrelsesret, forvaltningsret og persondataret.  

Vi er aktuelt 8 jurister i afdelingen. 

Den ledige stilling er placeret i det personalejuridiske team, der i forvejen består af to personalejurister. Du vil primært komme til at yde ledelsesrådgivning og sagsbehandling i personalejuridiske spørgsmål. Dine opgaver vil bl.a. være at:

  • rådgive ledere i Borgmesterens afdeling om personalejuridiske spørgsmål i konkrete personalesager
  • varetage den skriftlige sagsbehandling, særligt i forbindelse med afskedigelser
  • forestå forhandlinger med de faglige organisationer i konkrete sager
  • undervise på kurser inden for det ansættelsesretlige og personalejuridiske område
  • sikre løbende opdatering og underretning om relevante ændringer i lovgivning, overenskomster og retspraksis på området

Der vil være mulighed for at få opgaven som udvalgssekretær for et af kommunens politiske udvalg.


Din profil:
Uddannelsesmæssig baggrund:
Vi forestiller os, at du er uddannet Cand.jur.

Vi lægger vægt på, at du har:

  • erfaring inden for det ansættelses- og personalejuridiske område 
  • viden om det arbejdsretlige system og det dobbelte retsgrundlag
  • kendskab til og organisatorisk forståelse for at navigere i en offentlig, politisk styret organisation
  • stærke juridiske og analytiske evner, og du er serviceminded, nysgerrig og løsningsorienteret. 

Du har et stærkt ståsted i juraen og har desuden modet og kompetencerne til at træffe en beslutning. Du skal kunne trives i udfordrende, relationelle dynamikker, være gennemslagskraftig og have en naturlig autoritet.

Samtidig er du effektiv og kan prioritere din tid i en til tider travl og uforudsigelig hverdag.

Vi lægger desuden vægt på, at du indgår aktivt i at opretholde og udvikle det faglige miljø i Jura og samtidig er god til at skabe relationer og samarbejde med andre fagligheder.


Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder: 

  • et job tæt på beslutningerne i landets næststørste kommune, 
  • et udfordrende og selvstændigt job med spændende opgaver, 
  • dygtige kollegaer, der sikrer sparring og godt humør i en alsidig hverdag, 
  • mulighed for faglig og personlig udvikling og 
  • gode og fleksible arbejdsforhold. 


Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
  
Ugentligt timetal: 37


Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Chef for Byrådssekretariatet og Jura Berit Kornbæk Boisen på telefon 3082 3074 eller specialkonsulent Malene Eilsten på 30527869.


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Kopi af eksamensbevis skal vedlægges. 

Ansøgningsfrist: 18. februar 2024
 
Vi forventer, at 1. samtale finder sted i uge 8, mens 2. samtale forventes at finde sted uge 9. Mellem de to samtaler forventes der udarbejdet en personlighedsprofil og frem mod 2. samtale skal der løses en opgave som drøftes på 2. samtalen.

Aarhus Kommune ser mangfoldighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion og nationalitet til at søge.


Om os
Jura er en del af Borgmesterens Afdeling. Her er du tæt på beslutningerne og med til at tage ansvar for helheden i landets næststørste by. 

For at gøre byrådets vision for Aarhus til virkelighed kræver det samarbejde på tværs af alle magistratsafdelinger. Borgmesterens Afdeling varetager denne tværgående koordination i magistratsstyret og sikrer sammenhæng mellem byrådets politikformulering, magistratens opgaver og de administrative mødeforas arbejde.

I linket nedenfor kan du læse mere om byrådets vision og om arbejdet i Borgmesterens Afdeling.

https://www.aarhus.dk/om-kommunen/borgmesterens-afdeling/


Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle. 

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!


 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5981533

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet