BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi savner en medarbejder til vores hyggelige kontor i Aarhus C til at hjælpe os med praktiske opgaver og til at stå for frokost.
Vi er en lille ingeniørvirksomhed med 22 ansatte. Vi skiftes til at være på kontoret og arbejde hjemme, så derfor vil du typisk møde 8-10 af os pr. dag. Kontoret er uformelt og humøret højt, og vi kan lide at samles om frokostbordet eller ved kaffemaskinen. Vi savner noget praktisk hjælp for at få det hele til at hænge sammen.
Som piccolo eller piccoline er din primære opgave at lave en spændende frokost. Derfor vil det være dejligt hvis du interesserer dig for at lave mad og er nysgerrig på at prøve nye opskrifter.
Derudover vil vi gerne have dig til at sørge for at alt spiller på vores kontor. Det kan være affaldssortering, tømme postkassen, tage imod varer eller at stå for mødeforplejning. Som piccolo eller piccoline kommer du til at få både faste, daglige opgaver og ad hoc-opgaver, der kun kommer engang i mellem.
Vi sørger for grundig oplæring, og er altid klar til at hjælpe og svare på spørgsmål.
Din primære arbejdstid vil ligge omkring frokosttid kl. 12, og gerne om formiddagen, men vi er fleksible.
Opgaver:
- Klargøring af frokost (rugbrødsbuffet og salater), samt oprydning efterfølgende
- At sørge for indkøb, og at køleskabet og snacksbaren er fyldt
- At sørge for mødeforplejning
- At fylde og tømme opvaskemaskinen
- At give planterne på kontoret vand
- Organisering af køkkener, oprydning og let rengøring, affaldssortering og pantning
- At rengøre toilet, køkken og/eller øvrige overflader
- Hjælpe til ved firmaarrangementer
Personlige Kvalifikationer
- Du er omhyggelig og forstår vigtigheden i at gøre tingene ordentligt.
- Du elsker at lave mad og er nysgerrig på at lave en spændende frokost
- Du er god til at gøre rent og spotter selv en plet eller krummerne på bordet
- Du er organiseret og kan sætte dig selv i gang
- Du er serviceorienteret og hjælpsom
- Du er fleksibel og hjælper gerne med ekstraopgaver
- Du er selvstændig, og ikke bange for at tage initiativ eller spørge
OBS! Vi kalder ind til samtaler og ansætter lige så snart vi har fundet den rigtige, så tøv ikke med at hive fat i os.
Vi glæder os til at møde dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (7-20 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
EKOLAB ApS, Vestergade, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6033509