Politikontrol i Aarhus gav 33 sigtelser for manglende cykellys

dato

Østjyllands Politis færdselsbetjente kontrollerede mandag aften cyklister uden lys i det centrale Aarhus. Kontrollen varede knap tre timer og førte til 33 sigtelser for cyklister uden lovpligtigt lys.

Bøden for manglende lys er som udgangspunkt 700 kroner. En cykels forlygte skal lyse hvidt eller gulligt, mens baglygten skal lyse rødt. Lygterne skal kunne ses tydeligt på mindst 300 meters afstand.

En midaldrende mand cyklede over for rødt på Åboulevarden og forsøgte at stikke af fra politiet. Derudover blev der blandt andet skrevet sigtelser for brug af mobiltelefon på cykel, kørsel over vejen i et fodgængerfelt og ikke at efterkomme politiets anvisninger.

Kontrollen omfattede også to sigtelser for el-løbehjul uden lovpligtig hjelm, en motorcykel på cykelstien og en bilist, der brugte håndholdt mobiltelefon. I alt blev der registreret 43 sager med 42 sigtede trafikanter.

Kilde: Østjyllands Politi
Mest læste artikler