Presseansvarlig til social- og beskæftigelsesområdet i Aarhus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Trives du i en vekselvirkning mellem hurtig pressebetjening og det lange kommunikationsstrategiske træk? Har du lyst til at rådgive den øverste ledelse og en stor organisation med mange forskellige fagligheder? Er du optaget af, at også de svære sager får en nuance i pressen?

Så har vi dit næste job som presseansvarlig for social- og beskæftigelsesområdet i Danmarks næststørste by.

Heldigvis sker det ikke så tit, men vores kollega gennem syv år har fået nyt job. Derfor er der nu plads på holdet, hvor vi laver intern og ekstern kommunikation, SoMe, lederkommunikation, omdømmearbejde og politisk kommunikation for Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB). 

Vi arbejder på et område, hvor pressebevågenheden er stor: Fra jobcentret til børn i mistrivsel, fra misbrugsområdet til mennesker med handicap, fra bandekriminalitet til hjemløse. Efterspørgslen efter dine evner og bistand er stor, og det samme er mængden af case-historier og interesseorganisationer. Derfor er det vigtigt, at du befinder dig godt i krydsfeltet mellem presse, politik og organisationsforståelse. At du kan bevare overblikket og roen, når pressen banker på, og tiden kan være knap. 

Om jobbet og teamet:
Overordnet arbejder MSB Kommunikation med tre centrale opgaver:

  • Betjening af pressen. Vi er en organisation præget af stærke værdier, hvor åbenhed står helt centralt. 
  • Vi har et ønske om at medvirke troværdigt i medierne og bidrage til, at historier om os - kritiske såvel som positive - er baseret på viden og fakta. 
  • Formidling af politiske visioner og indsatser, der understøtter vores fælles mission om at fremme aarhusianernes handlekraft. 
  • Omdømme, strategi og understøttelse af forandringskommunikation. Vi ser os selv som en vigtig part i  indsatsen for at skabe positive forandringer for social- og beskæftigelsesområdet.

Hurtig og professionel betjening af pressen er en af vores centrale opgaver. Som presseansvarlig får du hovedansvaret for: 

  • Det reaktive og proaktive samarbejde med pressen - herunder betjening af pressetelefonen og overvågning af mediernes dækning.
  • Issue management.
  • At rådgive rådmand, direktør og direktion i pressespørgsmål.
  • At understøtter vores ledere og medarbejdere, når de stiller op i pressen.
  • At udarbejde pressestrategi, talepinde, budskabs- og medietræning.
  • At skrive pressemeddelelser, debatindlæg og nyheder.
  • Specifikke kommunikative indsatser, som du får projektlederansvar for. 

Om dig:

  • Du har en journalistisk baggrund eller erfaring med mediernes arbejdsvilkår.
  • Du har måske erfaring fra en politisk styret organisation.
  • Du er proaktiv og tager selv initiativ til at følge op på det, du kan se, at organisationen har brug for.
  • Du er fokuseret, vedholdende og konstruktiv - også når den lige vej slår et sving, eller virkeligheden ikke matcher det, der står i lærebogen 
  • Du kan balancere opgaven med at være rådgiver og udfører på samme tid.
  • Du er mere holdspiller end solorytter.  Og du ved, at kollegaen i det andet kontor er lige så vigtig for at få løst opgaven, som du er. 
  • Du finder det naturligt at træde til og hjælpe dine kollegaer, når opgaverne er mange, og deadlines er korte.  Vi er ikke mange i teamet, så vi dækker ind for hinanden. 

Vi kan tilbyde:
Vi er et team af fire erfarne kommunikationskonsulenter og en kommunikationschef. Selvom det bliver dig, der får hovedansvaret for samarbejdet med pressen, har vi et fælles ansvar for at løse de opgaver, som understøtter organisationen bedst - også når det kræver, at vi må skifte kurs og ændre i vores prioriteringer. 

  • Et udviklende arbejdsliv, hvor du kan sætte din faglighed og ambitioner i spil for et vigtigt område.
  • En spændende arbejdsplads helt tæt på det politiske maskinrum på rådhuset i Aarhus.
  • Et centralt placeret job, hvor du med reference til kommunikationschefen kan være med til at præge pressearbejdet i Danmarks største beskæftigelses- og socialforvaltning

Kommunikationsteamet er et af fem team i stabsafdelingen; Organisation og Ledelse (OL). Foruden kommunikation løser OL blandt andet opgaver indenfor HR, personalejura, arbejdsmiljø, uddannelse og rekruttering samt organisations- og ledelsesudvikling. Vi har i teamet et særligt tæt samarbejde til Team Ledelsessekretariat, som varetager opgaverne med at betjene rådmand, direktør og direktion samt policy-udvikling og interessevaretagelse.

Praktisk:
Hvis du vil vide mere om jobbet, kan du kontakte kommunikationskonsulent Lene Bjerg. Mobil: 2920 4423 eller e-mail: lebje@aarhus.dk. Alle henvendelser bliver behandlet fortroligt. 

Vi forventer at holde 1. samtaler onsdag den 25. oktober og 2. samtaler fredag den 27. oktober. Hvis du går videre til 2. runde, vil der være en case-opgave, og vi vil indhente referencer.

Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen med tiltrædelse 1. december 2023. Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter gældende overenskomst med den forhandlingsberettigede faglige organisation.

Din arbejdsplads bliver på Aarhus Rådhus, men du vil også skulle deltage i møder, arrangementer, mm. på lokale arbejdspladser i organisationen.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge jobbet uanset personlig baggrund. 

Vi glæder os til at læse din ansøgning. Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  15-10-2023
 
Om os
Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse yder hjælp til kommunens borgere på social- og beskæftigelsesområdet. Magistratsafdelingen er organiseret i seks driftsområder og beskæftiger samlet omkring 4.500 medarbejdere. Vi har ansvaret for kommunens tilbud til personer med handicap, sindslidende, misbrugere samt udsatte børn og unge. Sociale Forhold og Beskæftigelse er også ansvarlig for tilbud til ledige og borgere, der er i risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Organisation og Ledelse er en stabsenhed med fem teams, der understøtter driftsområderne og det politiske niveau.

 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 
 

15-10-2023

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5913864

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet