BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet:
Vision Kongelunden er et ambitiøst byudviklingsprojekt for og med aarhusianerne. Med Vision Kongelunden ønsker et samlet byråd at åbne området, skabe sammenhæng og give alle adgang til de mangfoldige muligheder, som Kongelunden byder på.
Vi tilbyder en projektansættelse som arkitekt frem til udgangen af 2026, hvor du vil blive en del af Kongelundens Sekretariat. Her kommer du til at indgå i et dagligt team af syv kollegaer. Ansættelsen er indtil videre forankret i Sport og Fritid, Kultur og Borgerservice.
Hvis du vil videre mere om projektet og vores arbejde, kan du se mere på https://kongelunden.aarhus.dk/.
Der vil være stor variation i arbejdsdagen, hvor en væsentlig del af jobbet er projektledelse af byggeriet af nyt stadion i Aarhus.
Vi tilbyder en travl og spændende hverdag med en høj grad af tillid og selvstændighed. Du vil få rig mulighed for at udfordre og udvikle dine faglige kompetencer i et team af kollegaer, der alle har stor interesse i udviklingen af Kongelunden. Der vil desuden være løbende dialog og sparring med kollegaer i Byggeri. Vi tilbyder dermed en arbejdsplads med et højt fagligt niveau og et godt kollegialt miljø.
Din profil:
Der søges en projektleder, der kan varetage projektledelse af byggeri af nyt stadion. Vores kollega kan indgå i en tæt samarbejds- og løsningsorienteret projektgruppe med stærke relationer til eksterne samarbejdspartnere. Da vi er et lille team, bliver du en vigtig del af den daglige opgaveløsning, hvor dit faglige og sociale engagement vægtes højt.
Vi forventer, at du er uddannet arkitekt eller lignende. Du skal kunne arbejde effektivt med kompleksitet og et højt fagligt niveau.
Hvem er du?
- Du har dokumenteret tunge kompetencer inden for arkitektur og projektering af større byggerier
- Du har evnen til både at arbejde selvstændigt og i teams
Du kan bevare overblikket og arbejde struktureret med byggeri og problemstillinger med høj kompleksitet
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: ca. 37 timer med mulighed for fleksibilitet.
Der er tale om en tidsbegrænset stilling i perioden 01.08.2024 til 31.12.2026.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til projektdirektør Hardy Pedersen på telefon 29 33 53 64.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: tirsdag den 11. juni 2024. Der vil blive indkaldt til samtaler i løbet af torsdag den 13. juni 2024.
Vi forventer, at samtale finder sted 18. juni 2024.
Aarhus Kommune ser mangfoldighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion og nationalitet til at søge.
Om os
Kongelundens Sekretariat er forankret i en projektorganisation med en tværmagistratslig politisk styregruppe med deltagelse af projektets sponsorer. Sekretariatet er fra 1. august 2024 forankret i Sport og Fritid i Kultur og Borgerservice, Aarhus Kommune.
Om Kultur og Borgerservice
Kultur og Borgerservice er hjertet i Aarhus' identitet. Vi fokuserer på at gøre kulturproduktion, kulturelle oplevelser, borgerservice og fritidsaktiviteter tilgængelige og inkluderende for alle. Det styrker fællesskabet, øger livskvaliteten og skaber en attraktiv kommune, der tiltrækker nye borgere, turister og virksomheder. Kulturen og fritidslivet er afgørende for at forme vores samfund og inspirere kommende generationer. Kom og vær med!
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgerne og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt, og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Rådhuspladsen, 2, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6053777