Projektchef til komplekse byggeprojekter hos Søren Jensen i København

dato

  • Har du mange års erfaring med projektstyring i byggebranchen og et solidt netværk?
  • Har du drive og motivation til at styre komplekse projekter i mål og udvikle gode samarbejdsrelationer?

Grundet vækst og stor tilgang i virksomhedens opgaveportefølje søges til nyoprettet stilling en Projektchef til virksomhedens lokation i København.

Søren Jensen A/S er et selvstændigt, familieejet og anderledes ingeniørfirma, der arbejder i tværfaglige forretningsenheder. Du kan forvente fagligt at arbejde med opgaver indenfor bygningsdesign, både nybyg, transformation og renovering. Projekterne ligger indenfor en bred vifte af kategorier, herunder undervisnings- og forskningsbygninger, kontorer, boliger og industribyggerier.

Velkommen til Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma

Hos Søren Jensen vil du blive taget godt imod af dine 200 erfarne og højt kvalificerede kolleger fordelt på kontorer i København og Aarhus.

Du vil opleve gode arbejdsforhold, godt kollegaskab, den nyeste teknologi og en uformel stemning med højt til loftet i en virksomhed, der er kendt for og stolt af høj faglighed. Se eksempler på projekter her Søren Jensen - Projekter (sj.dk).

Stillingens indhold

Som projektchef vil du få ansvaret for selv at stå for at gennemføre virksomhedens største og mest komplekse projekter fra de første forhandlinger og frem til det færdige projekt skal afleveres. Som projektchef sætter du dit hold i samarbejde med den nærmeste leder, så bemanding og kvalifikationer passer til den konkrete opgave.

Dine primære ansvarsområder vil være:

• Projekteksekvering, hvor du er ansvarlig for de tværfaglige discipliner

• Kontrakt-, risiko-, tids- og økonomistyring

• Evt. porteføljestyring

• Sikre professionel håndtering af interne og eksterne interessenter i projekterne

• Medansvarlig for udvikling af forretningsområdet, herunder bidrage til at metoder, værktøjer og processer løbende optimeres

• Anvende dit stærke netværk til at videreudvikle vores gode kunderelationer og deltage i det løbende salgsarbejde

Du er en erfaren projektleder og knivskarp beslutningstager

Du er uddannet ingeniør, bygningskonstruktør eller tilsvarende og har evt. suppleret din uddannelse med en projektleder- og/eller en økonomisk uddannelse.

Du har solid erfaring (+10 år) med alle aspekter af projektledelse fra en rolle som projektchef eller senior projektleder – og gerne med erfaring fra en anden rådgiver og fra byggeplads.

Fagligt:

• Du har solid forståelse for byggeprincipper og kender til alle tværfaglige discipliner indenfor byggebranchen

• Du kender de grundlæggende tekniske og juridiske begreber og regelsæt og forstår at være på forkant

• Et godt kendskab til myndighedsprocesser og juridiske forhold er en fordel

• Du er erfaren bruger af Excel og projektstyringssystemer

• Du kommunikerer godt på dansk i skrift og tale – engelsk er en fordel

Personligt:

• Du er præcis i din kommunikation, oprigtig og imødekommende og udviser engagement i dit samarbejde med kunder og kolleger

• Du har personlig og faglig gennemslagskraft, og du er en god sparringspartner for det øvrige team

• Du har fokus på resultater, og du er hurtig til at skabe overblik og handle, når der sker noget uventet i dine projekter

• Du har en struktureret og faglig velfunderet tilgang til projekterne

• Du har lyst og evner til at være med i front både internt og eksternt

• Du formår at motivere og drive et hold af faglige kolleger frem mod et fælles mål


Har stillingen vakt din interesse?

Upload CV via linket her på siden. Bemærk at ansøgning ikke er nødvendig for at søge jobbet. CV’er behandles løbende, og alle henvendelser behandles fortroligt.

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Driftsdirektør Martin Holmsgaard Wessberg på mobil 24298523. Vi glæder os til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S, Europaplads 8,, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-10-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/07544d03-4743-4e07-aa40-4a0841a8023b

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler