Projektleder

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet:
Hos ITK har vi en lang tradition for at deltage aktivt i at forme, udvikle og gennemføre spændende projekter med andre aktører fra Aarhus Kommune, byens borgere og virksomheder samt andre europæiske byer og aktører, universiteter og virksomheder. I projekterne arbejder vi på at innovere og omstille byer som digitale samfund. Det arbejde inviterer vi dig med til at blive en del af, da vi søger endnu en projektudvikler og -leder til vores team Futures Lab, der er dedikeret til at bringe Aarhus ind i internationale samarbejder om ’smart cities and communities’.

En central opgave for teamet er derfor at drive det løbende med at skrive ansøgninger til såvel større EU-puljer som nationale og lokale puljer. Det indebærer at opbygge og vedligeholde et godt overblik over både europæiske, nordiske og danske fundingmuligheder, samt varetage løbende screening af arbejdsprogrammer, håndtering af netværks- og konsortiedannelse samt at skrive væsentlige bidrag til selve ansøgningerne. Desuden bidrager teamet til at sikre og analysere porteføljeoverblikket for ITK og dele af Aarhus Kommune samt partnere, ligesom teamet også formidler de mange muligheder og erfaringer til samarbejdspartnere i og udenfor organisationen. 

Som projektleder skal du også bidrage til at følge projekterne til dørs og sikre resultater, som gavner lokale, politisk prioriteret indsatser. I øjeblikket handler vores projekter om alt fra luftforurening og mangfoldighed, og selvkørende robotter og storskrald, til IoT og nye mobilitetsmønstre, og konceptudvikling for implementering af offentlig innovation i smart city projekter. I 2024 påbegynder vi et 3-årigt forsknings- og innovationsprojekt om etablering af et såkaldt ’positivt energidistrikt’, der simuleres og styres via en digital tvilling af distriktet, og særligt det projekt skal du bidrage til. Med andre ord skal du kunne indgå i et internationalt samarbejde med interne og eksterne aktører, hvor nøgleresultater bygger på IoT, AI, digital tvilling - og dataspaceteknologier samt citizen science, hvor grøn omstilling og klimadagsordenen er ledestjerner. 

Du kan se mere om igangværende aktiviteter her: https://itk.aarhus.dk/english/futures-lab/ 


Din profil:
Som projektleder lægger vi vægt på, at du:

  • Er åben og energisk, udadvendt og har gå-på-mod.
  • Er en struktureret projektleder, der sikrer fremdrift i projekterne.
  • Kan bevare overblikket i et komplekst projektlandskab og sikre involvering af de rette interessenter på rette tid.
  • Har en dyb interesseog er stærkt motiveret for at arbejde kreativt og innovativt med nye digitalee teknologier. 
  • Har dokumenteret erfaring med ledelse af EU-projekter eller tilsvarende.
  • Har forståelse for og erfaring med borgerinvolvering og samskabelse.
  • Er en stærk formidler, der kan omsætte ingeniørsprog til menneskesprog.
  • Kan skabe tillid og relationer på tværs af fagligheder og nationaliteter og kulturer.
  • Kan tænke i helheder og håndtere interesser på forskellige niveauer i en politisk styret organisation.
  • Er proaktiv og arbejder selvstændigt.
  • Kan tale, skrive og arbejde på engelsk.
  • Er indstillet på rejseaktivitet kvartalsvist, mindst halvårligt.

 

Det er desuden en fordel, hvis du:

  • Kender EU-fundingsystemet og andre relevante puljeprogrammer.
  • Har et eksisterende netværk, som gavner ITKs arbejde. 


Derfor skal du vælge os:
Du får en enestående mulighed for at være med til at sætte et præg på igangværende og kommende projekter om offentlig innovation og digitalisering, der vil udvikle dig selv og din faglighed. 

Som projektleder i Futures Lab vil du blive en del af en større afdeling med fokus på IoT, AI og offentligt innovationssamarbejde, der rummer mange dygtige kolleger, du vil møde i din dagligdag. Vores arbejdsmiljø i ITK er dynamisk og omskifteligt, sjovt og uformelt. Du vil opleve at arbejde i en åben og tværfaglig atmosfære, hvor vi deler viden, sparrer og lærer af hinanden med fokus på kreativitet og mange sociale aktiviteter.  

Læs mere om ITK her: https://itk.aarhus.dk/


Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
  
Ugentligt timetal: 37,00

Der er tale om en tidsbegrænset stilling i perioden 01.02.2024 til 01.02.2027.


Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til teamleder Søren Jørgensen på telefon 21150344 

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  06.12.2023
 
Vi forventer, at 1. samtale finder sted i uge 50. Evt. 2. samtale finder sted i uge 51

Om os
Tech Lab er en del af ITK som med ca. 90 medarbejdere understøtter kommunens opgaver inden for innovation, Smart City, anvendelse af nye teknologier m.v. ITK er akronym for | Innovation | Teknologi | Kreativitet |. Vi er placeret i Magistratsafdelingen for Kultur & Borgerservice, og løser opgaver på tværs af hele Aarhus Kommune. Vi understøtter innovative processer, udvikler og drifter IT løsninger og digitale services, og vi afprøver ny teknologi i kommunes opgaveløsning. Vi igangsætter nye projekter sammen med vores samarbejdspartnere for i fællesskab at finde frem til de løsninger, der bedst favner morgendagens udfordringer og understøtter den digitale by og borger. 

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgerne og samfundet omkring os.Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt, og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med! 
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5932944

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet