BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du smilende, imødekommende og har et stort servicegen? Så er du måske vores nye kollega?
Institut for Kommunikation og Handicap (IKH), Region Midtjylland søger en erfaren og engageret receptionist
Er du god til at servicere, koordinere og trives med mange forskellige opgaver, så er det måske dig vi leder efter i rollen som knudepunkt i vores organisation.
Hvem er du
Du vil være første kontaktpunkt for borgere, medarbejdere og samarbejdspartnere. Derfor er det vigtigt, at du har overblik og skaber en god energi, så alle føler sig velkomne og hjulpet på vej.
- Du har erfaring som receptionist og dertilhørende opgaver
- Du er serviceorienteret, løsningsorienteret og administrativ stærk
- Du skal kunne holde mange bolde i luften, og på samme tid være systematisk i din tilgang til opgaverne
- Vi forventer, at du har gode IT-kundskaber og er en god kommunikator
- Du skal desuden have evnen til at håndtere forskellige mennesker og situationer med professionalisme og venlighed
- Du har en administrativ uddannelse
Dit ansvarsområde
Dine primære opgaver vil bl.a. være:
- Bemanding af vores reception, som er åbent fra 8.00-15.00
- Indkøb og administration af IT og kontorartikler
- Fakturering, udlæg og bogføring
- Besvarelse af telefon, som er åben i tidsrummet 8.00-12.00
- Ansvarlig for styring af teknisk service og administration af IKHs biler
- Diverse ad hoc opgaver
Hvad tilbyder vi dig
Vi tilbyder dig en spændende og udfordrende stilling i en dynamisk og socialt ansvarlig organisation. Du vil blive en del af et stærkt og engageret team, hvor der er fokus på samarbejde og udvikling.
Du vil blive introduceret til dine arbejdsopgaver, systemer og processer, da vi har fokus på at klæde dig bedst muligt på.
Vores kultur er uformel og direkte, og vi anerkender vigtigheden af fleksibilitet og et godt arbejdsmiljø.
Du vil få en spændende og alsidig hverdag, hvor to dage sjældent er ens.
Om os
Institut for Kommunikation og Handicap er et ambulant behandlings- og rådgivningstilbud, der på tværs af fagligheder arbejder for at give mennesker med en kommunikativ, psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse de bedste muligheder for at mestre deres liv.
Du bliver en del af en tværgående stabs og udviklingsafdeling, der understøtter både drift og udvikling på IKH's mange afdelinger. Afdelingen består af 11 medarbejdere, der arbejder proaktivt med at skabe de bedst mulige rammer for drift og udvikling på IKH.
Praktisk
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt.
Ansøgningsfrist d. 5. november 2023.
Opstart ønskes 1. januar 2024.
Der afholdes ansættelsessamtaler i d. 15. november i uge 46.
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst.
Kan du se dig selv i stillingen og være en del af vores team? Og vil du være med til at bidrage til at skabe en positiv oplevelse for borgere og medarbejdere? Så gælder vi os til at høre fra dig.
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt Gerd Hultberg, leder for Institut for Kommunikation og Handicap på 21179164 eller Amalie Svane, medarbejder i Stab og Udvikling på 91177273.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Evald Krogs Gade 6 A, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5926561