Byens bedste arbejdsplads
Fantastisk kollegaer - dygtige og med masser af god energi
Travlt og uformelt, med en god tone - vi hjælper hinanden
Ordnede forhold
God lønpakke - efter kvalifikationer
Det er blot nogle af de ord, der kendetegner Casablanca Familien.
Vi søger en ansvarlig person, der vil elske at arbejde på Sjette Frederiks Kro der ligger midt i skønne Riis Skov med udsigt over Aarhus bugten. Du skal brænde for god service, fantastisk mad, vores lækre vinkælder, unikke events og ikke mindst at give alle vores gæster en sublim oplevelse.
Vi sætter en kæmpe ære i at vores gæster er i fokus. Til trods for travle dage skal det være sjovt og udviklende at gå på arbejde. Vi hjælper hinanden, og vi sætter pris på godt drive, initiativ og god omgangstone.
Om jobbet
Med mange aktiviteter på kroen hver eneste uge, har du en stærk partner, som du deler ansvaret med. I kommer til at stå i spidsen for et stort stærkt hold at dygtige tjenere. Arbejdstiden ligger primært på ugens sidste 4 dage - ikke sene nattetimer. De primære opgaver er:
Afvikling af selskaber og bryllupper
Udvikling og guide af vores dygtige tjenere
Sikre kroen altid fremstår pæn og indbydende
Tæt samarbejde med vores stærke team af kokke
Din profil
Som restaurantchef skal du kunne holde hovedet koldt og bevare overblikket – også når der er travlhed og huset fuld af gæster.
Du skal synes arbejdet som restaurantchef er DKs fedeste job
Du skal være struktureret og ikke bange for at tage fat
Du kan blive i jobbet mange år
Du skal være frisk og med masser gå-på-mod
Værdier
Du har en positiv og smilende indstilling og du er frisk på at gå forrest med gæsten i centrum. Vi forventer du er seriøs omkring dit arbejde. Du skal være pålidelig, være drevet af ordentlighed, og dine kollegaer skal altid kunne regne med dig - I skal "spille hinanden gode". Vi har særdeles gode arbejdsforhold, er 100% ærlige, med mulighed for udvikling og fantastiske kollegaer. Erfaring fra tilsvarende rolle vil være en fordel.
Ansøgning sendes til: job@casablanca.dk
Jobsamtaler vil foregå løbende. Tiltrædelse efter aftale.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde aftenarbejde weekendarbejde
-Arbejdsgiver:
CASABLANCA ÅRHUS ApS, Rosensgade, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-03-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/78e3baf1-759a-4072-a27e-45f914382f47