Retten i Aarhus søger en retsassistent til et ansvarsfuldt arbejde i civil- og familieretten

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet



Hvem søger vi?

Retten i Aarhus søger en uddannet kontorfunktionær, eller en elev med få måneder tilbage af uddannelsen, til en fast stilling på 37 timer i civil- og familieretten.

Vi søger en udadvendt og serviceminded medarbejder med flair for at arbejde med juridisk sagsbehandling, der formår at arbejde både selvstændigt og som en del af et team.

Vi lægger stor vægt på trivsel og samarbejde og forventer, at du med et godt humør vil bidrage positivt denne. Det er ligeledes vigtigt, at du er robust og trives med et vist arbejdspres, da afdelingens opgaver kan være varierende.

Vi lægger endvidere afgørende vægt på, at du kan yde en god service over for rettens brugere, leverer høj kvalitet, er god til dansk retskrivning og, at du udviser effektivitet i sagsbehandlingen.

Hvad skal du arbejde med?

Dit arbejdsområde vil både omfatte civile sager og familieretlige sager. Sagstyperne omfatter blandt andet småsager, boligretssager, konkurskarantænesager, forældreansvarssager, værgemålssager og faderskabssager.

Som kontorfunktionær vil dit arbejde være meget forskelligartet, ligesom du vil have ansvaret for dine egne sager, som du kan følge fra start til slut. Opgaverne består blandt andet i kvalitetssikring af sager, planlægning og berammelse, korrespondance og kontakt - både internt og med rettens brugere, udarbejdelse af udkast til retsbøger, afgørelser mv.

Du vil som led i ansættelsen modtage en grundig oplæring og desuden deltage i domstolenes kurser af relevans for dit arbejde.

Vi tilbyder en afvekslende hverdag, hvor den enkelte har mulighed for at arbejde meget selvstændigt med tæt sparring fra dine kolleger, der altid er klar til at hjælpe. Vi har et godt kollegialt samarbejde i afdelingen på tværs af faggrænser og med en god og humørfyldt omgangstone.

Hvem er vi?

Retten i Aarhus har i alt ca. 110 medarbejdere, heraf ca. 25 jurister, som er delt på to adresser ved siden af hinanden. Civil- og familieretten har kontorer i Tinghuset på Vester Allé 10, hvor de fleste retssager også afvikles.

Vi arbejder hver dag på at leve op til Danmarks Domstoles mål om at være en attraktiv arbejdsplads blandt andet ved at arbejde målrettet med videndeling.

Vi har frugtordning, kaffeordning og en fælles personaleforening, ligesom der er mulighed for at tegne sundhedsforsikring hos Mølholm A/S gennem Foreningen af Sundhedsforsikrede Domstolsmedarbejdere.

Løn og ansættelsesforhold

Ansættelsen sker i henhold til fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og OAO-S samt organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere i staten.

Du indplaceres som udgangspunkt som retsassistent i løngruppe 2, sats II, hvor lønnen udgør 26.598,42 kr. pr. måned ekskl. evt. pension. Eventuelt kvalifikationstillæg forhandles individuelt under hensyntagen til dine kvalifikationer.

Hvis du vil vide mere

Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Camilla Philipsen på telefon 21 27 55 72 eller konstitueret funktionschef Jimmy Bøgh Veitland på telefon 20 10 44 10.

Du kan læse mere om Retten i Aarhus på rettens hjemmeside: www.domstol.dk/aarhus

Ansøgning

Ønsker du at søge stillingen, skal du sende din ansøgning elektronisk. Det sker via vores rekrutteringssystem på www.domstol.dk/aarhus under ”Job i Retten”. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen” i stillingsopslaget på vores hjemmeside.

Du skal vedhæfte CV, indscannet eksamensbevis, relevante udtalelser og et vellignende foto.

Ansøgningen skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 17. maj 2024 kl. 12.00.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler fredag den 14. juni 2024.

Alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.





INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Retten i Århus, Vester Allé , 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6025204

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet