BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en kompetent og inspirerende afdelingsleder, som kan drive og videreudvikle vores Specialcenter.
Specialcentret er den overordnede instans som forvalter det daglige støttetilbud til vores børn og unge gennem Støttecentret. Som leder af Specialcentret er du således med til at skabe de rammer, som giver skolens støttekrævende børn en meningsfuld og tryg hverdag, så de har de bedste betingelser for at trives, lære og udvikle sig. Samtidig skal du skabe rammerne for, at medarbejderne i Støttecentret trives gennem tydelig, lyttende og inddragende ledelse.
Du kommer bl.a. til
- at strukturere og uddelegere processer og opgaver
- at planlægge og afholde netværksmøder i samarbejde med PPR og andre eksterne instanser
- at være ansvarlig for underretninger
- at lave observationer i klasselokalerne og videre sparre med lærerne
- at have kontinuerlig kontakt til støttebørnenes forældre
- at deltage i ugentlige ledermøder, personalemøder og konferencer
- at udføre administrativt arbejde i tæt samarbejde med medarbejderne i Støttecentret
- at løfte samtlige opgaver som vedrører personaleledelse (afholdelse af MUS, supervision, faglig udvikling, daglig sparring, omsorg for den enkelte medarbejder og for sammenholdet i teamet).
Vi ønsker os, at du
- har en relevant uddannelse
- har erfaring med ledelse fra en lignende stilling
- har gode mundtlige og skriftlige kommunikationsevner
- har erfaring med AKT, inklusion og underretninger
- kan arbejde selvstændigt og have mange bolde i luften
- er interesseret i personlig og faglig udvikling
- har kendskab til antroposofien og Steinerpædagogikken.
Hvem er vi?
Vi er en bevægelig, eksamens- og karakterfri friskole med omtrent 530 elever fordelt mellem grundskolen, 10. klasse og ungdomsuddannelsen Steiner HF. Hos os er de boglige, kreative og håndværksmæssige fag ligestillet, og vi arbejder ud fra tanken om, at lysten til læring næres gennem processen og ikke resultatet. Vi er smukt beliggende på Strandvejen i Aarhus, med Aarhusbugten på den ene side og Marselisborgskovene på den anden. Vi er en Steinerskole med over 100 år gamle traditioner og værdier. Vi er samtidig en by- og friskole i konstant udvikling ift. nutidens strømninger. Du kan lære os bedre at kende på vores hjemmeside, Facebookside og Instagramprofil.
Praktiske informationer
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende fællesoverenskomst og organisationsaftale for ledere ved frie grundskoler, der er indgået mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Ønsker du at søge stillingen, så send ansøgning, CV og eventuelle anbefalinger til job@rssaarhus.dk senest den 3. maj 2024. Samtaler forventes afholdt medio maj. Tiltrædelse hurtigst muligt og senest den 1. august 2024. For yderligere information er du velkommen til at kontakte skoleleder Anne Bendixen på 21 70 52 49 eller viceskoleleder Jan Mørk Johannesen på 22 53 52 32.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
RUDOLF STEINER-SKOLEN, Strandvejen, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6027571