Rusmiddelcenter Aarhus søger socialfaglig behandler

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Rusmiddelcenter Aarhus søger en socialfaglig behandler 37 timer om ugen pr. 1. maj 2024. Stillingen varetages på centrets adresse i Jægergårdsgade 66, 8000 Aarhus C.

Om jobbet:
Rusmiddelcenter Aarhus er Aarhus Kommunes behandlingstilbud til personer med alkohol- og stofrelaterede problemer og deres pårørende. Den opslåede stilling er i Behandlingsteamet, der varetager behandlingen af borgere fra 18 år og op med alkohol-, hash- og CNS-problemer.

Behandlingen har primært form af individuelle samtaler med borgerne og deres pårørende med udgangspunkt i kognitiv metode samt MI. Afdelingen varetager også vores tilbud Rusmiddelcenter Aarhus Dagbehandling, ligesom der er mulighed for at udvikle yderligere gruppetilbud. 

Opgaver:

  • Strukturerede behandlingssamtaler med udgangspunkt i KAT og MI
  • Mulighed for gruppebehandling
  • Samtaler med udgangspunkt i borgerens behandlingsplan og MapPlan. 
  • Tværfagligt samarbejde, både internt og eksternt
  • Sagsbehandling og journalisering i Modulus
     

Din profil:

Vi forventer at du:

  • Har en relevant socialfaglig uddannelse (socialrådgiver, pædagog eller lignende)
  • Har erfaring med struktureret behandling, MI og kognitiv metode
  • Har erfaring med at arbejde med dobbeltdiagnose-problematikker
  • Er ansvarsbevidst, målrettet og systematisk
  • Brænder for arbejdet med mennesker i en udsat position

Det vil derudover være en fordel, hvis du:

  • har erfaring med eller interesse for at lave gruppebehandling
  • Har erfaring med at benytte MapPlan og TEM
  • Har erfaring med inddragelse af pårørende i behandlingen

Derfor skal du vælge os:

Vi tilbyder:

  • Udfordrende og spændende arbejde i en udviklingsorienteret organisation
  • Afvekslende arbejdsopgaver og et stærkt samarbejdsmiljø
  • Faglig supervision
  • Oplæring og træning i nødvendige metoder og tilgange indenfor rusmiddel behandling
  • Gode (og sjove) kollegaer 
     

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen er en fast stilling på 37 timer om ugen til besættelse pr. 1. maj 2024 eller snarest mulig. Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
  
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende privat straffeattest.

Bemærk at Aarhus kommune er røgfri, hvilket betyder, at det ikke er tilladt at ryge i arbejdstiden.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Nicolai Pollmann Pollmann Kragh på telefon +4541858737. Læs mere på RCAs hjemmeside: RCA

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning. 

Sammen med ansøgning og CV skal du vedlægge relevante referencer, eksamensbeviser samt øvrige relevante bilag.
 
Ansøgningsfrist:  17-03-2024

Vi forventer, at samtaler finder sted onsdag den 20. marts 2024.

Om os
RCA varetager behandling til borgere over 18 år med stof- eller alkoholproblemer. Behandlingstilgangen er evidensbaseret og består af både kognitiv terapi, social- sundheds-, og lægefaglig behandling. Behandlingen foregår i tæt samarbejde med pårørende og andre kommunale og regionale indsatser. RCA’s kerneopgave er at bidrage til forandring af stof- og alkoholrelaterede udfordringer. Vi er 120 medarbejdere i RCA. 

 
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.    

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

17-03-2024

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Sumatravej 3A, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6006114

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet