Rusmiddelcenter Aarhus søger to medarbejdere til ny indsats for unge voksne

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Rusmiddelcenter Aarhus søger 2 medarbejdere, der bliver makkerpar i centrets nye pårørendeindsats for unge voksne. Stillingerne er begge på 30 timer om ugen med tiltrædelse den 1. oktober 2024. 

Om jobbet
Søger du nye udfordringer i et stærkt fagligt miljø på en udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor vi brænder for at skabe den bedst mulige indsats for vores målgruppe? Rusmiddelcenter Aarhus udvider fra 1. oktober vores pårørendeindsats til unge i alderen 25-35 år, som har eller har haft en forælder eller søskendes rusmiddelproblem tæt inde på livet. Dette tilbud tager fagligt afsæt i og har tæt samarbejde med vores allerede veletablerede indsats i Projekt BRUS for børn og unge i alderen 0-24 år.

Du står sammen med din makker i tilbuddet i spidsen for at udvikle indsatsen til de 25-35-årige.  Indsatsen tænkes tilrettelagt som individuelle samtaler og gruppeforløb, herunder med inddragelse af pårørende, hvis den unge ønsker det. Behandlingsindsatsen er forankret i et mestringsfokuseret udgangspunkt ud fra en kognitiv, systemisk og narrativ tilgang.

Du arbejder trivselsunderstøttende med en mestringsfokuseret tilgang og med blik for den enkelte unges situation. Vi evaluerer bl.a. med FIT og tilpasser løbende indsatsen i samarbejde med den unge, sådan at du tilrettelægger dine forløb i overensstemmelse med den unges behov og er parat til løbende at ændre behandlingsfokus, når det er relevant. 

Din profil
Vi forventer at du har: 

  • Socialfaglig uddannelse som pædagog, socialrådgiver eller lignende og mindst 5 års relevant praksiserfaring.
  • Erfaring med samtalebehandling med unge eller pårørende, og er i stand til selv at tilrettelægge og varetage både individuelle forløb og gruppeforløb.  
  • Erfaring med systematisk evaluering og tilpasning af behandlingstilbud.
  • Gode relationelle kompetencer til at skabe og vedligeholde stærke relationer med vores unge målgruppe, kolleger og samarbejdspartnere.

Vi tænker desuden at stillingen indebærer at du:

  • Evner at reflektere selvkritisk over din praksis, f.eks. via kollagsparring og supervision og gerne deler egen faglig usikkerhed eller dilemmaer til fælles læring.
  • Er en udpræget holdspiller og trives i et meget tæt samarbejde med din makker.

Derfor skal du vælge os
Vi tilbyder dig: 

  • At opbygge og sætte dit præg på et nyt tilbud til en målgruppe, som er motiveret for behandling og som ofte profiterer godt af samtaler. 
  • En spændende stilling i et velfungerende rusmiddelcenter, hvor medarbejdergruppen altid har vores målgrupper og læring i centrum.  
  • Den nødvendige oplæring samt god introduktion til jobbet.
  • Løbende ekstern supervision. 
  • Tæt fagligt samarbejde med Projekt BRUS inklusive løbende kollegasparring og blik for at passe på hinanden. 
  • Nærhed til god, kollektiv trafik.
  • Et godt arbejdsmiljø.

Løn- og ansættelsesvilkår
Begge stillinger er faste stillinger på 30 timer om ugen med tiltrædelse den 1. oktober 2024. Tjenestestedet er Rusmiddelcenter Aarhus, Jægergårdsgade 66, 8000 Aarhus.
Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.

Hvis du vil vide mere
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Maria Sarwar på tlf. 5157 5433 (ferie uge 27-29) eller til Ane Landgren Vinther på tlf. 4187 2529.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Sammen med ansøgning og CV skal du vedlægge relevante referencer, eksamensbeviser samt øvrige relevante bilag. 

Ansøgningsfristen er søndag den 11. august 2024. Samtaler finder sted den 19. august 2024. Evt. 2. samtalerunde finder sted den 20. august 2024. 

Om os
Rusmiddelcenter Aarhus varetager behandling til borgere over 18 år med stof- eller alkoholproblemer. Behandlingstilgangen er evidensbaseret og består af både kognitiv terapi, social- sundheds-, og lægefaglig behandling. Behandlingen foregår i tæt samarbejde med pårørende og andre kommunale og regionale indsatser. RCA’s kerneopgave er at bidrage til forandring af stof- og alkoholrelaterede udfordringer. Vi er 120 medarbejdere i RCA. 


Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.    

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

11-08-2024

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (30-30 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Jægergårdsgade 66, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6075147

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet