RUSMIDDELCENTER AARHUS SØGER TO SOCIALFAGLIGE BEHANDLERE

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Rusmiddelcenter Aarhus søger to socialfaglige behandlere i 37 timer om ugen pr. 1. januar 2024. Begge stillinger varetages på centrets adresse på Sumatravej 3, 8000 Aarhus C.

Om jobbene
I forlængelse af lanceringen af Aarhus kommunes handlingsplan for borgere med opioidafhængighed og de netop afsluttede budgetforhandlinger søger vi to nye kollegaer. 

Vores unge målgruppe (18-30) stiger i disse år. Det betyder at vi søger en kollega, der kan indgå i og være medudvikler af et særligt tilbud til målgruppen. Tilbuddet bliver et individuelt forløb, koblet med et gruppetilbud, så borgerne modtager to ugentlige samtaler. Tilbuddet forankres i afdelingen Kompas. Målgruppen har udover deres unge alder også oftere samvær med børn end vi tidligere har set. 

Vores skadesreducerende afdeling Broen skal arbejde med videreudviklingen af vores brobyggende og fastholdende indsats. Målgruppen er særligt socialt udsatte med langvarig afhængighed og komplekse sociale problemer. Målgruppen er ældre, og oplever ofte store problemer med overgange mellem instanser på tværs af kommune og region, og har i perioder brug for en udgående behandling, fx efter indlæggelse eller lign.   

Opgaverne i Kompas

  • Strukturerede behandlingssamtaler med udgangspunkt i KAT
  • MOVE-gruppe behandling
  • Samtaler med udgangspunkt i behandlingsplanen. (SMART)
  • Dagligt tværfagligt samarbejde
  • Udvidet fokus på samarbejde og koordinering for unge
  • Familieorienteret rusmiddelbehandling

Din profil
Vi forventer at du:

  • Har en relevant socialfaglig uddannelse.
  • Har erfaring med struktureret behandling, KAT og MOVE
  • Har erfaring med at arbejde relations- og familieorienteret
  • Er ansvarsbevidst, målrettet og systematisk
  • Har erfaring med gruppebehandling

Opgaverne i Broen

  • Skadesreducerende behandling med udgangspunkt i borgerens behov
  • Motiverende samtaler med udgangspunkt i borgerens behandlingsplan
  • Dagligt tværfagligt samarbejde
  • Stort fokus på koordinering mellem indsatser, og vores bidrag til fællesmængden
  • Behandling med borgere i en særligt udsat position

Din profil
Vi forventer at du:

  • Har en relevant social- eller sundhedsfaglig uddannelse
  • Har erfaring med målgruppen og håndholdte indsatser
  • Er god og tydelig i kommunikationen internt og eksternt
  • Har erfaring med MI og forståelse for kognitiv metode
  • Brænder for arbejdet med mennesker i en udsat position
  • Har erfaring med at arbejde med dobbeltdiagnoseproblematikker

Derfor skal du vælge os
Vi tilbyder:

  • Udfordrende og spændende arbejde i en udviklingsorienteret organisation
  • Afvekslende arbejdsopgaver og et stærkt samarbejdsmiljø
  • Faglig supervision
  • Flekstidsordning
  • Oplæring og træning i nødvendige metoder og tilgange indenfor rusmiddel behandling
  • Gode (og sjove) kollegaer 


Løn og ansættelsesvilkår
Begge stillinger er varige og på 37 timer om ugen. Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.

Hvis du vil vide mere
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Morten Aagaard Troelsen på telefon 4185 4046. Læs mere på RCAs hjemmeside: RCA.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes, og du skal angive hvilket af de to jobs, du søger. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Sammen med ansøgning og CV skal du vedlægge relevante referencer, eksamensbeviser samt øvrige relevante bilag.

Ansøgningsfrist er søndag den 12. november 2023. Vi forventer, at 1. samtalerunde afholdes mandag den 20. november 2023. Evt. 2. samtalerunde finder sted dagen efter.

Om os
RCA varetager behandling til borgere over 18 år med stof- eller alkoholproblemer. Behandlingstilgangen er evidensbaseret og består af både kognitiv terapi, social- sundheds-, og lægefaglig behandling. Behandlingen foregår i tæt samarbejde med pårørende og andre kommunale og regionale indsatser. RCA’s kerneopgave er at bidrage til forandring af stof- og alkoholrelaterede udfordringer. Vi er 120 medarbejdere i RCA. 

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 
 

12-11-2023

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Sumatravej 3A, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5929827

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet