Sagsbehandlere til Optagelse ved Aarhus Universitet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du erfaring med sagsbehandling og lyst til at arbejde med optagelse af nye studerende til Aarhus Universitet? Kan du arbejde selvstændigt men samtidig ind i en stærk teamstruktur, hvor ingen er færdige, før alle er færdige? Kan du samtidig lide at arbejde i et miljø, hvor der i perioder er run på, og er du glad for at arbejde målstyret med faste deadlines og korte frister? Så er du måske en af de tre nye kolleger, vi søger.

Optagelse varetager vurdering af udenlandske og danske ansøgeres kvalifikationer, dispensationsansøgninger og klagesager ifm. optagelse ved alle heltidsuddannelser ved Aarhus Universitet. Vi har et stort fokus på løbende optimering af vores administrative processer, der understøtter optagelse af de mest kvalificerede ansøgere.

Som medarbejder i Optagelse bliver du en del af en fagligt stærkt og engageret afdeling bestående af 21 kompetente kollegaer fordelt mellem to teams, hvor der i optagelsesperioder også er tilknyttet 22 dygtige studentermedhjælpere. Kerneopgaverne for begge teams er at sagsbehandle ansøgninger til henholdsvis bachelor og kandidat- og tilvalgsuddannelser, optage ansøgere og give vejledning om optagelse. Derudover er begge teams engageret i forskellige events, der understøtter optagelsen af studerende, herunder Open Days og diverse webinarer.

Vi søger en ny kollega primært til bachelorteamet og to nye kolleger primært til kandidatteamet.

Stillingen kræver udover arbejdet ind i Optagelse, at du indgår i tæt samarbejde med kolleger i det samlede AU Uddannelse og på fakulteterne.
 

Om AU Uddannelse

AU Uddannelse varetager fællesadministrative opgaver knyttet til uddannelsesadministration på Aarhus Universitetet i samarbejde med fakulteterne.
Området arbejder med hele kæden fra rekruttering over uddannelsesadministration til understøttelse af internationalisering og efter- og videreuddannelse. Dertil kommer, at AU Uddannelse understøtter Uddannelsesudvalget, arbejder med kvalitetssikring og gennemfører analyser på uddannelsesområdet. Du kan læse mere om AU Uddannelse her.


Dine vigtigste opgaver


  • Vurdering af gymnasiale adgangsgivende eksaminer mhp. ansøgning om optagelse på bacheloruddannelser
  • Kvote 2-sagsbehandling i bacheloroptag
  • Vurdering af adgangsgivende bacheloruddannelser mhp. kandidat- og tilvalgsansøgere
  • Tilrettelæggelse af ansøgninger til faglig vurdering i kandidatoptag
  • Kommunikation med ansøgere på mail, telefon og i diverse optagelsessportaler
  • Understøttelse af danske og internationale ansøgeres optagelsesproces
  • Du har blik for kontinuerligt at optimere brugerrejsen for vores ansøgere og afdelingens administrative flows


Din profil

  • Du har en relevant akademisk uddannelse
  • Du interesserer dig for og har erfaring med sagsbehandling, gerne inden for uddannelsesområdet
  • Du er en stærk kommunikator, både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk
  • Du har evnen til at bevare overblikket over store mængder af ansøgninger, men kan samtidig have blik for detaljen i den enkelte ansøgning
  • Du er positiv og løsningsorienteret
  • Ser kollegial sparring som anledning til at kvalitetssikre opgaver og opnå gensidig faglig udvikling
Lyder ovenstående som noget for dig, så send os en ansøgning.
 

Løn- og ansættelsesforhold

Løn efter overenskomst mellem Skatteministeriet og relevant faglig organisation afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund.

Ansættelse er pr. 1. oktober 2023 i de to stillinger, der primært er knyttet til kandidatteamet.
Ansættelse er pr. 1. november 2023 i stillingen, der primært er knyttet til bachelorteamet.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 33.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
 


Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Universitet, Fredrik Nielsens Vej 5, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://AU.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=c29eb669-1198-4159-9ba4-111c4a431846

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5871530

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet