Sekretær med stærke organisatoriske evner til sundhedsfaglig virksomhed i vækst

dato

Med fokus på administration, koordinering og vagtplanlægning

Brænder du for struktur, overblik og god service? Og har du lyst til at blive en vigtig del af en sundhedsfaglig virksomhed, hvor hverdagen skal hænge godt sammen for både medarbejdere og patienter?

Vi søger en sekretær med blæksprutte egenskaber, som trives med en bred palette af administrative opgaver, koordinering og ansvar. Du bliver en central del af den daglige drift og får en vigtig rolle i at skabe ro, struktur og fremdrift i en travl hverdag.

Dine opgaver vil blandt andet være:

Du vil arbejde med almindeligt sekretærarbejde, vagtplanlægning, kalenderstyring, koordinering af aftaler, håndtering af mails og telefoniske henvendelser, opfølgning på praktiske opgaver samt diverse administrative ad hoc-opgaver.

Du skal kunne lide at skabe overblik, få tingene til at glide og være den person, der hjælper med at samle trådene i hverdagen.

Vi forestiller os, at du:

Er struktureret, ansvarsbevidst, omstillingsparat og god til at kommunikere. Du arbejder selvstændigt, men trives også med at være en del af et team. Du har gerne erfaring med sekretærarbejde, administration, vagtplanlægning eller koordinering.

Erfaring fra sundhedssektoren er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lyst til at tage ansvar, lære nyt og bidrage positivt til arbejdspladsen.

Det er et ekstra plus, hvis du kan noget særligt

Måske er du skarp til sociale medier, kan lave flot content i Canva, CapCut, Adobe osv., har erfaring med bookingsystemer, vagtplanssystemer, Excel, AI-værktøjer, programmering, lagerstyring eller andre smarte digitale løsninger.

Det kan også være, du er god til kommunikation, struktur, systemoptimering, markedsføring eller noget helt tredje. Vi vil meget gerne høre, hvad du kan bidrage med ud over de klassiske sekretæropgaver.

Vi tilbyder:

En alsidig stilling i en sundhedsfaglig virksomhed i vækst, hvor du får ansvar og bliver en vigtig del af hverdagen. Du får mulighed for at arbejde tæt sammen med engagerede kollegaer i et miljø, hvor faglighed, struktur og god service vægtes højt.

Stillingen kan både laves som fuldtid og deltid.

Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning, CV og evt. udtalelser til job@northmedical.dk. Skriv gerne i ansøgningen, hvilke særlige kompetencer du har, som kan være relevante for stillingen.

De bedste hilsner
North Medical

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

8, Banegårdspladsen, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/503ee672-e488-4bc6-a447-616857de400d

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler