Sekretær til Fakultetssekretariatet, Health

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Fakultetssekretariatet ved det sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, Aarhus Universitet søger en sekretær pr. 1. april 2024 eller snarest muligt derefter. Stillingen er på enten 30 eller 37 timer om ugen.

Du bliver en del af et ledelsessekretariat, der understøtter dekanen og fakultetsledelsen i deres ledelsesudøvelse. Vi kan tilbyde dig en travl, spændende og fagligt udviklende hverdag, hvor du er en del af et engageret og velfungerende sekretariat, der sætter et godt arbejdsklima, holdånd og samarbejde på tværs af faglighed højt. Sekretariatet kan til tider være underlagt snævre deadlines og opgaver, der skal løses effektivt, ligesom der vil være møder efter klokken 16. Det er vigtigt, at du kan indgå i den type arbejdsrelation og udvise en høj grad af samarbejdsevne og konduite i en given situation. Du kan læse mere om Fakultetssekretariatet her og om fakultetet her.

Dine arbejdsopgaver
Stillingen er nyoprettet, så vi kan sammen lægge de endelige snit, men du vil skulle varetage administrative driftsopgaver i sekretariatet, hjælpe fakultetets to prodekaner med opgaver som mødeplanlægning og rejseafregninger, ligesom du også vil skulle bidrage til at afvikle arrangementer og møder i fakultetets tværfaglige netværk i tæt samarbejde med fakultetets netværkskoordinator. Herudover vil du periodisk skulle hjælpe dine kolleger i fakultetssekretariatet med tilrettelæggelsen af møder og arrangementer. Hvis du dertil kan lide at bidrage til præsentationer i Power Point vil det være et stort plus.

Du bliver en vigtig brik i at få det daglige arbejde i sekretariatet til at fungere, og du tager et aktivt medansvar for sekretariatets liv og arbejdsglæde.
 

Dine opgaver vil blandt andet bestå i:

  • kalenderplanlægning og rejseafregning for to prodekaner
  • opgaver ifm. møder og afvikling af større arrangementer i fakultetets netværk i tæt samarbejde med fakultetets netværkskoordinator
  • generelle driftsopgaver som sekretær for enheden såsom fakturabehandling, indkøb og koordinering af sekretariatets studenterhjælp
  • superbruger i konferencesystemet Conference Manager  


Dine kompetencer

Du er kontoruddannet og har måske erfaring med at varetage sekretærfunktioner for flere forskellige personer.

Som person er du ansvarsfuld, selvstændig og god til at samarbejde. Du er imødekommende og positiv vil bidrage til at fastholde et godt arbejdsmiljø i sekretariatet.

Du arbejder effektivt og løsningsorienteret, og er god til planlægning, styring og koordinering med blik for både detaljen og helheden.

Du er erfaren it-bruger og har nemt ved at sætte dig ind i nye it-systemer.

Det er vigtigt, at du er vant til at tale og skrive engelsk på højt niveau.

Spørgsmål til stillingen

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Nete Ramlau-Hansen på 20999059 eller Marianne Vonsild på 93508864.

Arbejdsstedet er Fakultetssekretariatet på Health, Vennelyst Boulevard 4, 8000 Aarhus C

Vi forventer at afholde samtaler i uge 5 2024.


Ansættelsesgrundlag

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante organisation samt fællesoverenskomst.


Ansøgning


Din ansøgning skal indeholde følgende:
  • Ansøgning
  • Curriculum Vitae
  • Angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser)
  • Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet

Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
 


Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Universitet, Vennelyst Boulevard 4, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5966434

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet