Senior projektleder til bæredygtige byggeprojekter hos VIBO i København

dato

Vil du tage ansvar for komplekse bygge- og renoveringsprojekter i en organisation, hvor bæredygtighed, kvalitet og beboernes hverdag går hånd i hånd?

Hos VIBO får du en central rolle i udviklingen af fremtidens almene boliger med ansvar for projekter, der ikke blot skaber trygge og velfungerende rammer for mennesker i deres hverdag, men som også reducerer klimaaftrykket. Rollen har en vigtig betydning for den spændende retning, VIBO har ambitioner om, og derfor kræver den både faglig tyngde, beslutningskraft og evnen til at navigere i en kompleks virkelighed.

Hos VIBO tror man på, at stærke faglige resultater skabes i stærke fællesskaber. Du bliver en del af en organisation, hvor samarbejde, tillid og godt kollegaskab er fundamentet for måden at arbejde på, og hvor der aktivt arbejdes for at være en attraktiv arbejdsplads med plads til både ambitioner og mennesker.

Om jobbet

Som senior projektleder hos VIBO varetager du bygherreansvaret i nogle af organisationens mest komplekse byggeprojekter – herunder helhedsplaner, større renoveringer og nybyggeri. Du arbejder i spændet mellem strategi og eksekvering og har ansvar for projekterne fra udvikling og beslutning til realisering og afslutning.

Du bliver en del af et vækstende team, som i dag består af 11 medarbejdere, og som er i gang med en målrettet udvikling mod endnu større selvstændighed og beslutningskraft hos den enkelte medarbejder. Du får derfor ikke bare ansvar for dine egne projekter, men også en aktiv rolle i at udvikle struktur, arbejdsgange og beslutningskraft i en afdeling og organisation i positiv forandring.

VIBO lægger vægt på et arbejdsmiljø, hvor man hjælper hinanden, deler viden og spiller hinanden gode, også når tempoet er højt, og projekterne er komplekse.

Du vil typisk have ansvar for 5–6 projekter ad gangen og indtager en tydelig position, hvor du er ansvarlig for at sikre en professionel og konsekvent bygherrefunktion i dine projekter. Du fungerer som VIBOs repræsentant i dialogen med kommuner, politiske aktører og beboerdemokratiske fora, og rollen vil derfor også indebære deltagelse i aftenmøder i forbindelse med beboerprocesser (typisk 1-4 pr. måned).

Dine primære ansvarsområder omfatter:

  • Ledelse og styring af bygge- og renoveringsprojekter fra idé til aflevering
  • Ansvar for økonomi, tidsplaner, kvalitet og risikostyring
  • Bygherreansvar og koordinering mellem rådgivere, entreprenører og myndigheder
  • Navigering i beboerdemokratiske processer og samarbejde med bestyrelser og interessenter
  • Sikring af fremdrift i komplekse og politisk forankrede beslutningsprocesser
  • Integration og udvikling af bæredygtige løsninger i projekterne

Hvem er du

Du er en erfaren projektleder med dokumenteret evne til at drive komplekse byggeprojekter og skabe resultater i organisationer, hvor interessenterne er mange og rammerne ikke altid er enkle.

Du har en relevant teknisk baggrund som ingeniør, bygningskonstruktør, arkitekt eller tilsvarende og har opbygget en solid forståelse for både projektledelse og økonomistyring. Erfaring fra den almene sektor er en klar fordel, men endnu vigtigere er det, at du forstår bygherreperspektivet og trives i en virkelighed med mange hensyn og beslutningslag.

Dine faglige kvalifikationer inkluderer:

  • Flere års erfaring med projektledelse af større bygge- eller renoveringsprojekter
  • Solid erfaring med økonomistyring, budgetter, udbud og kontraktstyring
  • Indgående forståelse for byggeprocesser og samarbejdet mellem rådgivere og udførende aktører
  • Erfaring med eller stærk interesse for bæredygtigt byggeri og dokumentation

Som person arbejder du struktureret og bevarer overblikket, selv når kompleksiteten er høj, og du besidder en disciplineret tilgang til at drive projekter. Du har pondus og beslutningskraft, men også tålmodighed i de processer, der kendetegner den almene sektor.

Du trives i et arbejdsmiljø, hvor relationer og samarbejde er afgørende, og hvor man bidrager aktivt til både det faglige og sociale fællesskab.


Om VIBO

VIBO er en almen boligforening, der ejer ca. 6.000 boliger, med base i København og ca. 45 medarbejdere i administrationen. Organisationen arbejder målrettet med at udvikle og fremtidssikre boligområder gennem både nybyggeri, renovering og helhedsplaner.

VIBO arbejder med en omfattende og langsigtet projektportefølje, hvor udvikling og vedligeholdelse af boligområder sker med blik for både nutidens behov og fremtidens krav. Det giver en stabil ramme for arbejdet samtidig med, at tempoet er højt, og der løbende igangsættes nye projekter.

Bæredygtighed er en integreret del af VIBOs tilgang til byggeri og udvikling. Det gælder både i konkrete projekter, hvor der arbejdes aktivt med genbrugsmaterialer, træbyggeri med lavt CO₂-aftryk og energiløsninger som solceller og lokale energisystemer, samt i den måde organisationen tænker langsigtede løsninger for boligområder og beboere.

Som arbejdsplads har VIBO fokus på at skabe rammer, hvor medarbejdere kan udvikle sig fagligt, tage ansvar og opleve mening i arbejdet, samtidig med at der er plads til fleksibilitet og et bæredygtigt arbejdsliv.


Det tilbyder VIBO

Hos VIBO får du en rolle med høj faglig tyngde og reel indflydelse på både projekter og arbejdsform. Du får ikke bare ansvar for at gennemføre projekter, men også mulighed for aktivt at præge både beslutninger, prioriteringer og måden, man arbejder på i organisationen.

Du bliver en del af en organisation i udvikling, hvor der er plads til at tage initiativ og sætte retning. Samtidig arbejder du i et miljø med stærk faglighed og engagerede kolleger, hvor bæredygtighed og kvalitet er styrende for beslutningerne.

Der er fleksibilitet i hverdagen med mulighed for hjemmearbejde og fokus på balance mellem arbejde og privatliv.

VIBO prioriterer et godt kollegaskab højt – både i det daglige samarbejde og gennem sociale og faglige aktiviteter, der styrker fællesskabet på tværs af organisationen.


Det praktiske:

Arbejdssted: København

Tiltrædelse: Hurtigst muligt

Vi afholder samtaler løbende

COLO A/S varetager rekrutteringsprocessen i samarbejde med VIBO. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Technical Recruiter Stine W. Kristiansen – stine@colo.dk, tlf. 29 28 21 29



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

COLO A/S, Inge Lehmanns Gade, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/28f2fdba-d408-443c-a712-0656d60f1a67

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet