BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet:
Læssøesgades Skoles SFO og indskoling søger en SFO-klassepædagog til vores specialklasse 1.d
Der er tale om en fuldtidsstilling med start fra 1. oktober 2024.
Din profil:
Du er fagligt velfunderet og kan tage udgangspunkt i elevernes forudsætninger.
- Du har erfaring med børn i skolealderen.
- Du forstår at børn, gør deres bedste, og det er de voksnes ansvar at stilladsere omkring dem.
- Har specialpædagogisk erfaring med børn med generelle indlæringsvanskeligheder og diagnoser indenfor ADHD, autismespektret og lign.
- At arbejde struktureret med en tydelig og anerkendende tilgang, er dit kendetegn i SFO.
- Du har gode kommunikative evner og formår at bruge dem ind i forældresamarbejdet.
- Du har et stort fagligt engagement og deltager aktivt i planlægningen af SFOens aktiviteter.
- Du vægter udeliv højt.
- Du går til det daglige arbejde med selvstændighed, engagement, humor og energi.
- Du er en dygtig medspiller i teamsamarbejdet, hvor du kan give og tage imod pædagogisk sparring.
- Du kan deltage i undervisningen med lærerne og skolepædagogen.
Arbejdstiden er placeret, så du som udgangspunkt møder ind om formiddagen/midt på dagen i specialklassen, deltager i skoletiden og følger eleverne over i SFO. I SFO har vi en base for børn i specialklassen, hvor du bliver den faste voksne sammen med en pædagog fra vores anden specialklasse. I laver både aktiviteter i ”basen”, men støtter også op om børnenes deltagelse i aktiviteterne i den øvrige SFO.
SFOs åbningstid lukker kl. 16:30 mandag & fredag, og klokken 17:00 tirsdag-torsdag.
Derfor skal du vælge os:
Læssøesgades Skole er en folkeskole i Aarhus midtby med 360 skønne børn og 60 engagerede medarbejdere.
Skolen danner ramme for læring og dannelse af børn og unge i distriktsklasser, modtagelsesklasser og specialklasser. Vi er ambitiøse, har høje forventninger til hinanden og vægter samarbejde og fællesskabet højt.
Vi har en udskolingsafdeling på Læssøesgade og en nybygget indskolingsafdeling på Langenæsstien. Vi er tæt på alt – skov, strand, havn, kulturinstitutioner og gode transportmuligheder.
I indskolingen er ca. 110 børn, hvoraf de fleste går i SFO, og I vores SFO får du 11 gode kollegaer, som glæder sig til at tage imod dig.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: Fuldtid
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Henvendelser rettes til indskolingsleder Anne Aggerbeck Dybvad på mail anagd@aarhus.dk eller tlf. 4185 7116. Vi er tilbage fra sommerferie d. 5/8 og kan herefter kontaktes på mail eller telefon.
Yderligere information findes på skolens hjemmeside Læssøesgades Skole (aarhus.dk)
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 11. august 2024. Vi holder samtaler den 19. august.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Langenæsstien 8B, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6085045