Østjyllands Politi modtog torsdag aften klokken 22.01 en anmeldelse om skud affyret mod en lejlighed på Søndervangen i Viby J. En 58-årig kvinde befandt sig i lejligheden, men blev ikke ramt.
Flere patruljer kørte straks til stedet. Politiet foretog afhøringer og undersøgelser, sikrede spor og søgte med hunde.
Østjyllands Politi efterforsker sagen, herunder motivet og det præcise hændelsesforløb. Politiet ønsker kontakt med personer, der har set noget i området omkring gerningstidspunktet. Oplysninger kan gives på telefon 114.
Politiet har ingen yderligere kommentarer, mens sagen efterforskes.
Kilde: Østjyllands Politi