Social- og sundhedsassistent, nattevagt/aftenvagt - Vikærgården

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet:
Vikærgården har plads til 63 borgere fordelt på 3 afdelinger samt 16 pladser på Rehabiliteringshøjskolen. Vi er 200 ansatte på matriklen med mange funktioner. Foruden de 79 korttidspladser med både et udredende og rehabiliterende sigte, har vi også Aarhus Kommunes akutpladser samt ud kørende akut teams. 

Vi modtager primært borgere fra sygehuset med komplekse problemstillinger i udrednings- og rehabiliteringsforløb. Det er både yngre og ældre borgere med en bred vifte af udfordringer; medicinske, kirurgiske og neurologiske problemstillinger samt problemstillinger i forhold til misbrug og demens – kort sagt alle problemstillinger. Vi arbejder målrettet på at hjælpe den enkelte borger i forhold til dennes udfordringer. Hos os er du derfor garanteret faglig udfordring og fokus på tværfagligt samarbejde. Dine kolleger vil være sygeplejersker, sosu-assistenter, diætister, fysio- og ergoterapeuter samt servicemedarbejdere.  Om natten samarbejder du med sosu-assistenter på de 2 øvrige afdelinger og en sygeplejerske, som går på tværs af afdelingerne.

Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. Der er tale om en delt nat-/aftenvagtstilling.
 

Opgaver som social- og sundhedsassistent på Vikærgården:

  • Sygepleje som retter sig imod borgers behov som f.eks. pleje og skift af sonder og katetre, træning eller palliativ pleje
  • Dokumentation og videregivelse af faglige informationer i udrednings- og rehabiliteringsforløb
  • Skabe sammenhæng i borgers forløb mellem vagterne og ved overlevering
  • Udføre observationer i forbindelse med tidlig opsporing
  • Anvende velfærdsteknologi i praksis
     

Din profil:

  • Du har lyst til – og gerne erfaring med - at arbejde ud fra en rehabiliterende tankegang i tværfagligt samarbejde med dine kolleger i øvrige vagter: sosu-assistenter, sygeplejersker, diætister, fysio- og ergoterapeuter
  • Du arbejder ud fra et mål om at fremme borgers selvstændighed i eget liv
  • Har gerne minimum to års erfaring 
  • Du har erfaring med at dokumentere og videregive faglige informationer
  • Kan samarbejde med såvel eksterne som interne samarbejdspartnere
  • Har en positiv og konstruktiv tilgang til dialog med både borgere, pårørende, kollegaer og andre interessenter.
  • Overblik og mod til, at prioritere i opgaverne
  • Du er borgers garant for sikkerhed, nærvær samt god pleje og omsorg
     

Derfor skal du vælge os:

Vi er stolte over de tilkendegivelser, som vi modtager fra pårørende. De oplever en medarbejdergruppe, som er venlige, imødekommende og meget omsorgsfulde.

Vi arbejder fokuseret med udredning og rehabilitering. Vi prioriterer kompetenceudvikling såvel mono- som tværfagligt. Det er ofte nødvendigt at tænke nyt i de korte og alsidige borgerforløb og hverdagen bliver aldrig rutine.

Vi hilser dig varmt velkommen i teamet.


Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt snarest eller senest 1. september 2023
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
  
Ugentligt timetal: 30 timer


Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Karen Kinch Hansen, leder på tlf. 5157 6730 eller mail hkika@aarhus.dk


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfristen er den 2. august 2023

Vi forventer at afvikle jobsamtaler løbende.

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.


  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.

Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
Via linket nedenfor finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Hvidkildevej 1, 8240 Risskov

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/social-og-sundhedsassistent-nattevagt-aftenvagt-vikaergarden/uybris/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5880170

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet