BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi tilbyder…
Social- og Boligstyrelsen søger en socialfaglig konsulent til Center mod Menneskehandel (CMM). Den socialfaglige konsulent vil primært arbejde fra Aarhus. Vi tilbyder et spændende arbejdsmiljø med stor selvstændighed, variation i arbejdsopgaverne og løbende udfordringer i opgaveløsningen på et felt i stadig udvikling.
Dine opgaver....
- At afholde udredende samtaler med kvinder, mænd, transpersoner og børn i arresthuse, på politistationer, i asylcentre og andre steder i hhv. Vest- og Syddanmark for at identificere potentielle ofre for menneskehandel
- at være kontaktperson (case-manager) for personer, som er vurderet ofre for menneskehandel, og samarbejde med indkvarteringsstedet i den enkelte sag
- at yde socialfaglig bistand og motivere til og planlægge forberedt hjemsendelse af ofre for menneskehandel
- at indgå i et konstruktivt tværfagligt samarbejde med bl.a. politi, Udlændingestyrelsen, NGO’er og andre centrale samarbejdspartnere
- at varetage undervisning af frontpersonale, der møder målgruppen
- at bidrage til driften og udviklingen af CMM’s sagsarbejde i samarbejde med kollegaerne
- at bidrage til udviklingen af indsatsen mod menneskehandel i bl.a. projektgrupper og ved aktivt deltagelse i relevante interne, eksterne, nationale og internationale mødefora.
Vi forventer, at du…
- har en socialrådgiveruddannelse eller lignede kvalifikationer
- har en høj socialfaglighed og erfaring med udsatte grupper og traumatiserede mennesker
- at du trives i et arbejde præget af uforudsigelighed og akutte opgaver
- at du er en holdspiller samtidig med, at du er i stand til at træffe selvstændige beslutninger
- har flair for konflikthåndtering
- mestrer engelsk i tale og skrift.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at medarbejderen arbejder med udkørende funktion fra Aarhus, og ansøgeren skal have kørekort kategori B samt egen bil til rådighed under hele sin ansættelse.
Desuden lægger vi vægt på, at du …
- kan arbejde selvstændigt, effektivt og målrettet
- kan identificere behov og bidrage til udviklingen af nye og effektive løsninger
- kan agere inden for rammerne af god embedsmandsskik
- kan udvikle og optimere effektive arbejdsgange
- kan vidensdele samt samarbejde godt internt og eksternt
- udviser engagement og motivation både fagligt og socialt
- er omstillingsparat, ambitiøs og fleksibel
- bidrager til egen læring og udvikling
- formidler mundtligt og skriftligt klart og præcist med overbevisning og troværdighed.
I CMM har vi til opgave at identificere og yde bistand og støtte til ofre for menneskehandel. Vi koordinerer og udvikler den landsdækkende sociale indsats for ofre for menneskehandel og står for opkvalificering af de relevante aktører. Derudover har vi en opgave i indsamling og formidling af viden og statistik.
Social- og Boligstyrelsen er en arbejdsplads med en spændende, relevant og travl hverdag, et stærkt kollegialt sammenhold, en uformel omgangstone og højt ambitionsniveau. Vi tilbyder fleksible arbejdsvilkår med mulighed for hjemmearbejdsdage efter aftale.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. maj 2024.
Din stillingsbetegnelse vil afhænge af dine uddannelsesmæssige kvalifikationer og lønnen fastsættes ud fra erfaring og kompetencer. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og den relevante organisation.
Stillingens ansættelsesområde er Social-, Bolig- og Ældreministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er i Aarhus samt Social- og Boligstyrelsen, Edisonsvej 1, 5000 Odense C. Der forekommer desuden møder samt supervision i København.
Ansøgningsfrist og afholdelse af samtaler
Du sender din ansøgning og relevant dokumentation (CV og eksamenspapirer) elektronisk via stillingsopslaget på vores hjemmeside www.sbst.dk. Der er ansøgningsfrist den 28. februar 2024.
Vi afholder 1. samtalerunde den 4. marts 2024 og 2. samtalerunde formentlig den 12. marts 2023. Der forventes at indgå en case-opgave til samtalen.
Vil du vide mere?
Du kan få flere oplysninger om stillingen og Social- og Boligstyrelsen ved at kontakte leder Trine Ingemansen på trin@sbst.dk / telefon 29 80 66 03 eller socialfaglig konsulent Susanne Hammelboe på suha@sbst.dk / telefon 61 96 56 02. Dog er det ikke muligt at kontakte os i uge 7 på grund af vinterferie.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Social- og Boligstyrelsen, Holmens Kanal , 1060 København K
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5990522