Socialfaglig koordinator med fokus på at støtte udsatte børn og familier

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du have et job i en privat virksomhed, hvor vi støtter udsatte børn og familier til en bedre hverdag? Kan du løse opgaver selvstændigt? Og har du lyst til at være en del af et team af engagerede kollegaer, så er det måske dig, vi søger som socialfaglig koordinator.

Om Jobbet
Du kommer til at arbejde med henvendelser fra sagsbehandlerne i kommunerne. Her skal du rådgive kommunerne i forhold til den specifikke indsats de ønsker et samarbejde om. Du kommer også til at matche indsatserne med familiekonsulenter i forhold til de specifikke faglige og sproglige kompetencer, der er brug for.

Du er fleksibel og indstillet på at støtte op, hvor det giver mening. Du vil derfor også kunne påtage dig opgaver i vores modtagelse, hvor sagsbehandlerne henvender sig vedr. nye sager. Her rådgiver vi kommunerne i forhold til den indsats de retter henvendelse omkring, ligesom du matcher indsatser med familiekonsulenter i forhold til de specifikke faglige og sproglige kompetencer, der er brug for.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Håndtering af henvendelser fra kommuner og etablering af tilbud. Du har kontakt til både kommunen, familiekonsulenten og familien.
  • I koordinatorrollen anvender du din faglighed til at understøtter familiekonsulenterne gennem løbende faglig sparring og opfølgningsmøder.
  • Du har overblikket og er koordinerende i de enkelte indsatser.
  • Du er ansvarlig for at sikre en høj faglig kvalitet også i den skriftlige dokumentation af vores arbejde ude i familierne.
  • Som familiebehandler i familierne sikrer du, at der arbejdes ud fra de aftalte mål, og at der skabes udvikling.
Du får
Du får engagerede og dygtige kollegaer med fælles ambition om at skabe positive forandringer for de børn, unge og familier, vi arbejder med. Du kan forvente ambitiøs faglighed, gode grin og en uhøjtidelig omgangstone, som er præget af ærlighed, tillid og plads til at være den, du er.

Du får mulighed for både sparring i løsningen af dine opgaver og for udvikling af dine kompetencer. I Memox ser vi faglig sparring og supervision som en naturlig del af hverdagen.

Vi har pensionsordning med sundhedsforsikring og andre forsikringer til at passe på dig.

Dine kompetencer
Du er socialrådgiver, socialformidler, eller socialpædagog og herudover ser vi gerne, at du har uddannelse og/eller erfaring med familiebehandling.

  • Du har et bredt og velfunderet kendskab til Serviceloven på børneområdet samt Barnets lov og meget gerne viden om ICS, og Signs of safety.
  • Du har erfaring med/eller forståelse for myndighedsområdet i kommunerne.
  • Du er dygtig til at formulere dig på skrift og vant til at arbejde med mål.
  • Du er god til at samarbejde og har en anerkendende tilgang til dig selv og andre.
  • Du arbejder selvstændigt og formår at prioritere og strukturere dit arbejde – også når tingene ikke altid går som forventet.
Det er et krav, at du har kørekort og bil. 

Om Memox
Memox er en privat virksomhed, som i samarbejde med kommuner landet over tilbyder familiebehandling og anden støtte til udsatte familier med både anden etnisk og etnisk dansk baggrund – og altid på det sprog, som familierne taler og forstår bedst. Vi er ambitiøse og ønsker at være kommunernes foretrukne samarbejdspartnere når de vælger eksterne familiebehandling. Vi er derfor i gang med at øge faglighed og hvilket du vil kunne være med til at præge.

Vi er 60 fastansatte medarbejdere og omkring 150 familiekonsulenter, der arbejder ude i familierne, og som tilsammen taler over 100 sprog og dialekter, herunder selvfølgelig også dansk.

I Memox er der både højt til loftet og højt tempo – og vi gør vores bedste for at skabe et trygt og udviklende arbejdsmiljø – hver eneste dag.

Memox har hovedkontor i København og lokale afdelinger i Århus, Aalborg, Næstved og Kolding og Norge.

Arbejdstid: 37 timer ugentlig

Ansættelsessted: Dit primære ansættelsessted er Memox, Adolphs Meyers Vej 4, 8000 Aarhus C

Du skal være indstillet på, at der vil være møder og uddannelsesdage andre steder i Danmark.

Ansøgning
Du søger stillingen ved at uploade ansøgning, cv og dokumentation for relevant uddannelse via linket.

Der er ansøgningsfrist den 12. august 2024. Stillingen ønskes besat pr. 01.10 eller snarest muligt.

Vi forventer at afholde 1. samtale i uge 34 og 2. samtale i uge 35.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte, Teamleder for Koordinatorer Vest, Kristine Griffith på tlf. +45 53 70 36 17 fra uge 30.

Vi ser frem til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Memox og Øresund Psykoterapi ApS, Adolf Meyersvej, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6082369

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet