Socialfaglig medarbejder, 32 timer ugentlig, søges til Center for Botilbud, Ungetilbuddet Haslekollegiet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet:
Er du pædagog eller socialrådgiver, så er du måske den kollega vi søger til en 32 timers stilling pr. 1. oktober 2023.

Haslekollegiet er en socialpsykiatrisk boform, jf. Servicelovens §107 i Center for Botilbud, Job, Udsatte og Socialpsykiatri. Ungetilbuddet Haslekollegiet deler afdelingsleder med Ungetilbuddet Bymosevej.

Haslekollegiets fælles faglige indsats består i at støtte den enkelte beboer i sin egen recoveryproces, at støtte op om fællesskaber i huset og støtte det hverdagsliv, som beboerne i øvrigt er en del af. Vi er optaget af at skabe en tryg og tillidsfuld fælles ramme for beboere og personale på Haslekollegiet, hvor der er plads til at ”komme sig”, blandt andet med fokus på gode oplevelser sammen, respekt for hinandens individuelle behov og at alles tempo ikke er det samme.

Gennem en velfungerende nøglepersonsorganisering hjælpes vi ad med at fastholde fagligt fokus og løse praktiske og administrative opgaver i huset og omkring beboerne. Der er plads/rum til at bidrage med hvad ens særlige faglighed kan tilføre, både til de individuelle beboerforløb og det fælles liv på kollegiet.

Vi har et overordnet fokus på:

  • en recoveryorienteret tilgang og dialogisk praksis,
  • en kultur, som støtter op om inklusion i samfundet,
  • en kultur, som understøtter fællesskaber i huset,
  • de unges adgang til arbejde, uddannelse og beskæftigelse,
  • de unges adgang til netværk og fællesskaber,
  • at understøtte den enkelte i sin egen læreproces.  

Kollegiet er organiseret i to bogrupper, som hver udgør et praktisk, et socialt forpligtende og et lærende fællesskab. Vi arbejder recoveryorienteret, med Åben Dialog, LA2 og Dialektisk Adfærdsterapi som faglig ramme.

Din profil:
Vi forventer, at du:

  • kan indgå i et respektfuldt samarbejde med beboere, kolleger, myndighed, pårørende og andre relevante samarbejdspartnere,
  • har evne til at indgå i en udviklende relation med den enkelte beboer og grupper af beboere,
  • kan arbejde ud fra fastsatte mål i handleplaner og med udgangspunkt i den faglige ramme,
  • er i stand til at arbejde alene, men med basis i et team,
  • vil og kan samarbejde med beboerne om at styrke dem i at mestre egen tilværelse og ud fra dette perspektiv udvikle egen faglighed,
  • kan – og er optaget af at reflektere i praksis og over praksis,
  • vil bruge dig selv i arbejdet, og finder værdi i at arbejde relationelt.

Derfor skal du vælge os:
Du kan forvente at blive en del af et stærkt fagligt fællesskab, der har skarpt øje for inddragelse af beboerne. Du kan også forvente at blive en del af kollegiale sparrings- og dialogfora, og en reflekterende, dialogisk kultur med perspektiv på læring i praksis. 

På Haslekollegiet får vi ekstern supervision ca. hver 5. uge

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Stillingen placeres som udgangspunkt i Botilbuddet Haslekollegiet, Provstebakken 30, 8210 Aarhus V. 

Arbejdstiden ligger som skiftende dag- og aftenarbejde, som rådighedsvagt om natten. Man arbejder hver 3. weekend. 
  
Ugentligt timetal: 32 timer.

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til medarbejderne på Haslekollegiet på telefon 40333355. 

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Uddannelsesbevis bedes medsendt i kopi. 
 
Ansøgningsfrist:  13-08-2023
 
Vi forventer, at ansættelsessamtaler afholdes den 21. august 2023. 

Beboerrepræsentanter indgår i ansættelsesudvalget. 

Om os
Center for Botilbud består af 22 socialpsykiatriske botilbud under servicelovens §85, §107 og §108. De ansatte i Center for Botilbud har forskellige faglige baggrunde og er også uddannelsessted for flere uddanelsesretninger. Der er derfor også en forventing om, at alle ansatte i Center for Botilbud udover at bidrage til kerneopgaven også bidrager til at sikre et godt læringsmiljø for kollegaer og studerende. 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 
 

13-08-2023

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Provstebakken 30, 8210 Aarhus V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/socialfaglig-medarbejder-32-timer-ugentlig-soges-til-center-for-botilbud-unget/sjh04l/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5875666

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet