Socialfaglig medarbejder med køkkenerfaring søges til Cafe Alle i Center for Forebyggelse og Rehabilitering, Aarhus Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Cafe Alle søger snarest muligt en socialfaglig medarbejder. Der er tale om en fast stilling.

Den ugentlige arbejdstid er på 32 timer. 

Arbejdstiden ligger fortrinsvis i tidsrummet mandag -torsdag 7:30-15:30

Ansættelsessted er Nørre Alle 31, 8000 Aarhus C.

Om jobbet:
Cafe Alle er en praktisk øvebane for borgere med psykisk sårbarhed. Opgaven er at understøtte borgerens recoveryproces via meningsfulde fællesskaber. Den enkelte borger kan herigennem afklare, udvikle og afprøve sine færdigheder og handlekompetencer i et individuelt tilrettelagt forløb i samarbejde dennes job - eller virksomhedskonsulent. 

Tilbuddet er visiteret, specialiseret og tidsafgrænset forløb inden for Servicelovens §104 under Center for Forebyggelse og Rehabilitering, Job, Udsatte og Socialpsykiatri, Aarhus Kommune. Tilbuddet drives i tæt samarbejde med beskæftigelsesforvaltningen.

I Cafe Alle laver vi mad til kantinen i Nørre Alle mandag til torsdag, ligesom vi sørger for forplejning til mødeaktiviteter i huset. 

Vores primære opgave er det socialfaglige arbejde i sammenhæng med drift af kantine og det praktiske arbejde hermed, så som madlavning, kundeservice mv. Det er derfor væsentligt, at du har blik for, hvordan praktiske opgaver kan gå hånd i hånd med det pædagogiske arbejde. 

Vi arbejder både med det forpligtende fællesskab samt det individuelle borgerfokus. Du skal være indstillet på at veksle mellem facilitering af arbejdsfællesskab, individuelt borgerfokus samt drift af køkkenet. Hertil kommer, at du skal være indstillet på, at have løbende samarbejde med jobcenteret, så der skabes kontinuitet og mening i borgerens forløb. Målet er typisk, at borger kommer i ordinær praktik, arbejde eller afklares forsørgelsesmæssigt.  

Din profil:
Vi søger en medarbejder med en relevant socialfaglig baggrund som for eksempel pædagog og med erfaring inden for køkkendrift.

Vi forventer, at du:

  • Har lyst og energi til at arbejde med psykisk sårbare borgere i konteksten af køkken og kantinearbejde. 
  • Har lyst til at indgå i et nært og lille kollegateam, hvor åben dialog og sparring er afgørende for opgaveløsningen. 
  • Har færdigheder til at indgå i en udviklende relation med den enkelte borger og gruppen
  • Er omstillingsparat og kan være til stede i en til tider uforudsigelig hverdag
  • Har god situationsfornemmelse
  • Kan arbejde struktureret sammen med borger omkring handleplaner med udgangspunkt i den enkeltes håb og drømme
  • Kan arbejde tværfagligt både internt i afdelingen og med eksterne samarbejdspartnere

Derfor skal du vælge os:
 Vi kan tilbyde:

  • Et godt og dynamisk kollegialt sammenhold med fokus på høj faglighed
  • Indflydelse på eget arbejde
  • Kollegial, faglig sparring
  • En sjov og livlig arbejdsplads
  • Faglig udvikling
  • Indflydelse på drift af Cafe Alle

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
  
Ugentligt timetal: 32

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Magnus Pranov Larsen på telefonnummer 4185 6396 eller mail maprl@aarhus.dk.

Informationsmøde
Vi holder infomøde tirsdag d. 5. marts 2024 kl. 10.00 i Cafeen på Nørre Alle 31 kld. Her vil vi fortælle lidt om Cafe Alle, vise kantinen og besvare spørgsmål. Tilmelding sker via: https://pretix.eu/cfr/cafealle/

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist: 18. marts 2024
 
Vi forventer, at samtaler finder sted den fredag d. 22.03.24

Om os
Rehabiliteringsforløb er rettet mod borgere med psykisk sårbarhed, herunder psykisk sygdom, udsathed, misbrug og hjemløshed og består af praktiske øvebaner, gruppeforløb og kompenserende undervisning. I alle tilbuddene arbejdes der med personlige og sociale ressourcer og barrierer. I undervisningstilbuddet opnår borgerne færdigheder og viden, som kan hjælpe til at håndtere de problemer, der følger med at være psykisk sårbar. Gruppetilbuddet har fokus på at styrke og udvikle færdigheder og handlekompetencer i forhold til at leve et liv med en psykiske sårbarhed, og i de praktiske øvebaner kan borgerne i et arbejdsfællesskab optræne, afprøve og udvikle sociale, personlige og faglige kompetencer. Alle forløbene er specialiserede og tidsafgrænsede og kræver visitation. Rehabiliteringsforløb er én af syv afdelinger i Center for Forebyggelse og Rehabilitering og beskæftiger ca. 30 medarbejdere
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.    

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

18-03-2024

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Nørre Allé 31, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5998244

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet