Socialfaglig medarbejder til Værestedet i Center for Mestring, Aarhus Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Værestedet er en del af Center for Mestring i driftsområdet Job, Udsatte og Socialpsykiatri i Aarhus Kommune.

Om jobbet
Værestedet har åbent alle årets dage. Arbejdstiden ligger fra kl. 8.00 til 20.00 på hverdage og fra kl. 12.00 til 20.00 i weekender/helligdage. Du skal indgå i turnus med de nuværende medarbejdere med skiftende dag og aftenarbejde og hver 3. weekend.

Vi søger en medarbejder med en relevant socialfaglig eller sundhedsfaglig uddannelse og erfaring som for eksempel pædagog, socialrådgiver, sygeplejerske eller SOSU-assistent.

Din arbejdsdag vil være præget af mangeartede opgaver både i forhold til borgerne - også opgaver af praktisk karakter. Så det kan være lige så vigtigt, at du kan sætte en tøjvask over, tilberede mad til 50 personer som du kan tage en god snak med borgerne og gennemskue komplicerede sagsgange. 

Vi tilbyder ordnede forhold i en til tider hektisk hverdag, et spændende og selvstændigt arbejde og en masse men­neske­lige udfordringer. Vi dyrker et fagligt fællesskab med korte møder men med mange daglige samtaler, erfarings­udveksling og kollegial sparring. 

Værestedet er et tilbud under Servicelovens § 104. Kerneopgaven er defineret som at understøtte borgere med misbrug, hjemløshed og/eller psykisk sårbarhed i deres recovery proces via meningsfulde fællesskaber, hvor borgerne kan afklare, udvikle og afprøve sine handlekompetencer.

Din profil
Vi forventer at den nye medarbejder er fagligt kompetent, fleksibel og har en personlighed, der kan rumme mennesker med anderledes kompetencer. Opgaven er, sammen med borgeren, at få tacklet problematikker der kan synes næsten uoverskuelige, kaotiske og af og til livstruende - og på sigt få tilført et udviklingsperspektiv. Problematikkerne strækker sig fra hjemløshed, håbløs gæld over misbrug til ensomhed og sygdom. Der er fokus på brobygning og tværfagligt samarbejde. Vi har særligt fokus på det tværfaglige samarbejde, hvorfor samarbejde og det at kunne koordinere og navigere i vores forskellige samarbejdes partner, vægtes højt, da det til tider er alt afgørende for at kunne hjælpe brugerne bedst muligt. Der er en høj grad af brugerinddragelse – hvor recovery er en naturlig del af hverdagen. 

Man skal som medarbejder på Værestedet, kunne arbejde i et til tider højt konflikt niveau, hvor det er vigtigt at kunne bevare roen og være konfliktnedtrappende. Vi forventer at du som medarbejder træder til i en konflikt og hjælper dine kollegaer, hvis der er behov for det. Man er altid synlig for sine kollegaer i konflikter, så man aldrig står alene.  

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
  
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.

Hvis du vil vide mere
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Jakob Storm på tlf. 51575974 i dagtimerne.

Facebook: Værestedet og Værestedets Venner har begge en Facebook gruppe, som du er velkommen til at kigge på.

Du er velkommen til at besøge Værestedet i forbindelse med din ansøgning.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  20-10-2024
 
Vi forventer, at 1. samtale afholdes torsdag den 24. oktober 2024
 
  
Om Sociale Forhold og Beskæftigelse

I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.  

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.    

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

20-10-2024

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Jægergårdsgade 107, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6123941

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet