Socialrådgiver til neuropsykologisk rehabiliteringsteam i Aarhus Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vores socialrådgiver gennem mange år går på pension. Derfor søger vi nu en ny til at indgå i vores tværfaglige team på Hjerneskadecentret, Aarhus Kommune. 

Trives du i et miljø, hvor du kan arbejde selvstændigt, have tæt borgerkontakt og samtidig være en del af et fagligt stærkt fællesskab, der har fokus på at udvikle neuropsykologisk rehabilitering i et arbejdsmarkedsrettet perspektiv?

Kan du svare ja til det spørgsmål, bør du overveje at søge den ledige stilling på Hjerneskadecentret. Stillingen ønskes besat pr. 1. februar 2025 eller snarest derefter. Der er tale om en fast stilling på 34 timer/uge.

Om jobbet:
Hjerneskadecentret tilbyder specialiseret helhedsorienteret neuropsykologisk rehabilitering til borgere med følger efter erhvervet hjerneskade. Målet med et rehabiliteringsforløb er, at den hjerneskaderamte bliver bedre i stand til at deltage i det arbejdsmæssige og sociale liv. Bag dette overordnede mål gemmer der sig en række delmål, der tilsammen udgør forudsætningerne for øgede ressourcer og personlig udvikling. Der arbejdes efter vidensbaserede metoder, og resultater søges altid dokumenteret.

Vi er 11 fagligt stærke kolleger, hvoraf 7 er neuropsykologer (heraf en afdelingsleder). Herudover er der en fra hver af følgende faggrupper: fysioterapeut, antropolog, socialrådgiver og administrativ medarbejder. 

Hjerneskadecentret har et godt arbejdsmiljø, hvor der er en høj medarbejdertrivsel, som bl.a. udmønter sig i et godt samarbejde omkring idéer og initiativer i kollegagruppen. Ledelsen er dynamisk og understøtter udvikling indadtil med øje for trivsel og høj faglighed. Hjerneskadecentret bidrager også med løsninger til hele området erhvervet hjerneskade i Aarhus Kommune. 

Stillingen som socialrådgiver indebærer varetagelse af:

  • Kontaktpersonsfunktion, hvor du i tæt samarbejde med en kollega har ansvaret for håndholdte rehabiliteringsforløb med henblik på afklaring af funktionsevne i forhold til arbejdsmarkedet.
  • Gruppeforløb i rehabiliteringsprogrammet, som har sigte på tilegnelse af viden forståelse af sammenhænge samt anvendelse og overføring af kompensationsstrategier i forhold til mental fatigue, kognitive følgevirkninger og emotionelle ændringer. Desuden fokus på bearbejdning af identitet og tab samt personlig udvikling.
  • Individuelle terapeutiske samtaler og psykoedukation med den ramte og eventuelle pårørende.
  • Udarbejdelse af skriftlig dokumentation.
  • At varetage opgaver indenfor det beskæftigelsesmæssige område i et tæt samarbejde med jobcentret.
  • Tæt samarbejde med arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner med henblik på at rådgive i forhold til optimal tilrettelæg­gelse af arbejdsfunktioner, der modsvarer borgerens ressourcer og vanskeligheder.
  • Løbende sparring til kollegaer ud fra specifik faglighed (socialrådgiver).
  • Opsøgende kontakt til relevante praktiksteder.

Din profil:
Vi søger en socialrådgiver, som:

  • Har erfaring med beskæftigelsesrettet indsatser.
  • Har særlig interesse for og gerne erfaring med rehabilitering af borgere med erhvervet hjerneskade.  
  • Kan arbejde selvstændigt og har et godt overblik. 
  • Har erfaring med og lyst til at arbejde med terapeutiske samtaler.
  • Har lyst til at engagere sig i et tæt tværfagligt samarbejde. 
  • Har mod på at sætte sit præg på udvikling af rehabilitering af hjerneskaderamte, både på Hjerneskadecentret og på tværs af Aarhus Kommune. 
     

Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder:

  • Engagerede kolleger, der brænder for rehabilitering af hjerneskaderamte.
  • Spændende og udfordrende opgaver, samt at du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vidensdeling vægtes højt. 
  • Et højt fagligt miljø med supervision og mulighed for at dygtiggøre sig.
  • Et fagligt miljø, hvor metoderne justeres i forhold til de hjerneskaderamtes behov, kultur og baggrund. Der anvendes metoder fra CFT, ACT og kognitiv adfærdsterapi.
  • Mulighed for at indgå i opgaver og samarbejder på tværs af Sociallægeinstitutionen og området erhvervet hjerneskade i Aarhus Kommune. 
     

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
  
Ugentligt timetal: Deltid 

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til afdelingsleder og neuropsykolog Astrid Helene Riber, telefon 4185 5354.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ved ansøgningen forventes vedlagt dokumentation for uddannelse, tidligere ansættelser, CV mv.
 
Ansøgningsfrist:  03-11-2024
 
Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag den 21. november 2024.

Om os
Hjerneskadecentret, Evalds Krogs Gade 3, 8000 Aarhus C, er en del af Sociallægeinstitutionen, og er organisatorisk forankret i Magistraten for Sociale Forhold og Beskæftigelse, men har samarbejdsflader i hele kommunen. 

Sociallægeinstitutionen beskæftiger ca. 90 fastansatte og består af seks enheder: Neuropædagogisk Team (mestringsvejledere for mennesker med erhvervet hjerneskade), Hjerneskadeteamet, Hjerneskadecentret, Gratis Psykologhjælp til Unge, SI Sundhedsteam Vejlby Centervej og SI Sundhedsteam Fredens Torv.

  
Om Sociale Forhold og Beskæftigelse

I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.  

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.    

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

03-11-2024

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Evald Krogs Gade 3, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6128210

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet