BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Børnegården Sct. Anna, Skt. Annagade 34, 8000 Aarhus C søger to uddannede pædagoger til vuggestueafdelingen.
To af vores pædagoger har valgt at gå på henholdsvis efterløn og pension og vi søger derfor to nye pædagoger til deres stillinger. Det er med start henholdsvis 1. november 2024 og 1. december 2024.
Børnegården Sct. Anna er et selvejende dagtilbud med driftsaftale med Aarhus Kommune. Bestyrelsen, som er arbejdsgiver, består af 7 forældrevalgte medlemmer og 2 ansatte pædagoger. Som selvejende dagtilbud har vi en stor grad af selvbestemmelse og kort vej fra medarbejder til ledelse. Vi har meget tilfredse forældre og medarbejdere, hvor der er en høj jobtilfredshed og et godt arbejdsmiljø.
Vuggestuen er normeret til 48 børn fordelt på 4 aldersintegrerede grupper og med 4 medarbejdere pr. stue. Der er to pædagoger på hver stue, så der er gode muligheder for faglig sparring i hverdagen. Vuggestuen er en del af Børnegården Sct. Anna, som også omfatter en børnehaveafdeling med 70 børn. Der er tæt samarbejde mellem børnehave og vuggestue, hvilket blandt andet betyder, at vi åbner sammen, holder pauser sammen og har fælles kompetenceudvikling. Personalegruppen består af mænd og kvinder i alle aldre. Vi har fokus på forskellighed og mangfoldighed, når vi ansætter nye pædagoger. Herigennem kan vi sikre en livsduelig og spændende organisation og vi kan give målgruppen et nuanceret tilbud.
I Børnegården Sct. Anna lægger vi vægt på høj faglighed, engagement, respekt, rum til at eksperimentere og udvikle, rummelighed og et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Vi tilbyder en meget fordelagtig sundhedsforsikring til vores medarbejdere. Vi har i mange år arbejdet med, at hver enkelt pædagog i huset udvikler særlige kompetencer indenfor særlige områder. Herved opnår vi en stor vidensbank i vores hus, som kolleger og forældre kan trække på og som kommer børnene til gavn.
Vi søger to fagligt velfunderet uddannede pædagoger. To personer som brænder for arbejdet med aldersgruppen og som vil være med til at udvikle og påvirke det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet med respekt for vores overordnede kultur og pædagogiske grundlag.
Vi søger to udadvendte energiske personer, der kan igangsætte og følge pædagogiske processer til dørs. To personer, som har situationsfornemmelse, er proaktive i forældresamarbejdet, er rummelige, har et godt overblik, er visionære, har hjertevarme og humoristisk sans.
Læs mere om os på vores hjemmeside: www.sktannagade34.dk
Spørgsmål til stillingen kan rettes til pædagogisk leder Anja Fagernæs på telefon 4185 7290 eller mail: anfag@aarhus.dk. Mulighed for rundvisning torsdag d. 12.9. kl. 15-16 ved tilmelding til Anja Fagernæs.
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgninger læses af ledelse, relevant personale og bestyrelsesmedlemmer.
Stillingen er betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest og en anmærkningsfri børneattest.
Ansøgningsfrist mandag den 16.9. kl. 8.00.
Samtaler forventes afholdt onsdag d. 18. september 2024, om eftermiddagen.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning vedlagt relevante bilag. Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Sct. Annagade 34, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6099773