BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ansøgningsfrist: 9. juli 2024
Vi leder efter en dygtig og engageret bager, som kan bage brød og kager til vores kantine, café og mødeforplejning. Opgaverne og udvalget er alsidigt, og du vil have stor indflydelse på din egen arbejdsdag samt på sortimentet.
Faglighed og kreativitet
Vi tilbyder lige nu en stilling, hvor du får mulighed for at arbejde kreativt med brød, kage og snacks til vores kunde i indre by Århus C. Vi har dagligt 450 glade gæster i kantinen og arbejder hver dag målrettet for at imponere med høje standarder. Vi brænder for det, vi serverer til vores gæster, og vi synes, det er sjovt at nørde med alt fra mad, brød og kager. Du vil indgå i et større kokke-team i kantinen med reference til køkkenchefen. Da du vil være den eneste faglærte bager i teamet, forventes det at du kan arbejde selvstændigt og skabe dine egne signaturkager og -brød.
Vi forestiller os, at du:
- Er faglært bager
- Har erfaring med storproduktion vil være en fordel, men det er ikke et krav
- Vil gerne bruge din faglighed til at udvikle og optimere
- Har en finger på pulsen med, hvad der sker i din branche og er idérig
Stillingen er på 37 timer om ugen med vagter fordelt i tidsrummet fra kl. 06.00 til kl.14.00 mandag til fredag. Der kan dog forekomme arrangementer udenfor alm. Arbejdstid, efter aftale med køkkenchefen.
Opstart pr.1. august 2024.
Serviceminded og kvalitetsbevidst kollega
ISS er en servicevirksomhed og der er derfor vigtigt, at du er smilende, præsentabel, imødekommende og har et stærkt servicegen. Du skal være villig til at engagere dig i huset samt dets brugeres hverdag, og i den forbindelse gøre en indsats for at skabe daglige serviceoplevelser. Det er sådan arbejdet bliver sjovt, og det er sådan du får en bred berøringsflade med de mange personligheder i huset.
Du bliver en del af et travlt køkken. Derfor skal du kunne lide at arbejde i højt tempo og have en positiv og åben indstilling overfor dine arbejdsopgaver og kolleger. Sidst men ikke mindst, skal du være villig til at levere et godt produkt – hver dag, samt at bidrage til de øvrige dele af kantineproduktionen når der er behov herfor. Og så skal du være en god kollega, der forstår, at vi kun kommer i mål som et team.
Den rette kandidat til stillingen, har stor passion for bagning og mennesker og får mulighed for at være medbestemmende for, hvad der skal serveres.
Ansøgning
Hvis denne stilling har vækket din interesse, så send os gerne din ansøgning vedlagt CV via ovenstående link senest den 9. juli 2024. OBS: vi holder samtaler løbende – så skynd dig at søge jobbet!
For yderligere information om stillingen, kan du kontakte køkkenchef Simon Skydt-Nielsen på telefonnr. +45 61 94 51 89
dk.issworld.com
#APlacetoBeYou #LI-DNI
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
ISS Facility Services, Gyngemose Parkvej, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6068207