Spændende jobmulighed som Audiologist/Audiologiassistent hos Ørelægernes Hørecenter

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vores dygtige audiologiassistent har efter mange års godt samarbejde valgt at søge nye udfordringer. Derfor søger vi nu en ny dygtig og engageret audiologist / audiologiassistent til et spændende job i Ørelægernes Hørecenter. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med et velfungerende team af dygtige medarbejdere i vores øre-næse-halsspeciallægepraksis.

Så grib chancen for en spændende jobmulighed i Århus C!

Jobbet er en fuldtidsstilling (eventuelt deltidsstilling) i Ørelægernes Hørecenter. Hørecentret er tæt tilknyttet en speciallægepraksis bestående af to øre-næse-halslæger, en sekretær, en konsultationssygeplejerske og tre klinikassistenter. Aldersspændet i vores speciallægepraksis er 35-57 år. Vi ser mange midaldrende og ældre medborgere i hørecentret og gør alt for, at de skal føle sig godt og kompetent behandlet.

Arbejdsbeskrivelse:

Du skal arbejde selvstændigt i Hørecentret, men der er to ørelæger og en sekretær tilknyttet, som dagligt er fysisk tilgængelige for faglig sparring og hjælp. Hovedfunktionenerne er:

 

  • Salg af høreapparater
  • Tilpasning og justering af høreapparater

 

Jobbet indebærer også andre spændende muligheder, så som medvirken til diagnostik af ørelidelser, samt udredning og behandling af svimmelhed, f.eks. med vHIT-undersøgelse og udførelse af Epleys manøvre.  

Som audiologopæd vil du primært have dine egne kunder, du vejleder, servicerer og følger i hørecentret.

Du står for alt vedrørende høreapparater og medvirker til at skabe en god kunde/patientoplevelse. Du vil samtidig indgå i et teamwork med de ansatte i vores speciallægepraksis i forbindelse med patientudredning for de mere komplekse høretab. Du holder regnskab og udfører administrative opgaver. Kaffestuen deles med de ansatte i Øre-næse-halsklinikken Tauris & Glümer, så vi i alt vil blive 8 inspirerende, rare og fagligt engagerede mennesker. Mødetiden er ca. 08.00 -15.30 mandag - torsdag og en lidt kortere dag fredag.

Kvalifikationer:

Vi søger en uddannet audiolog med mindst to års erfaring til en fast stilling i Ørelægernes Hørecenter.

For os er det vigtigt, at du:

  • Har et godt fagligt fundament
  • Trives med selvstændige opgaver, men også kan fungere i et team og er fleksibel
  • Er ærlig og kommunikerer på givende vis, og kan give og modtage konstruktiv kritik
  • Er ansvarsbevidst og værdsætter at yde en høj service
  • Er stærk og tryghedsskabende i din kommunikation
  • Bidrager til den gode stemning - for både patienter og personale

 

Nøgleord for os er arbejdsglæde, professionalisme og samarbejde. Vi vægter en god oplæring meget højt, og hele teamet står parat til at hjælpe. Der er en god moral og holdånd i klinikken. Tempoet og humøret er højt, og vi siger tingene ligeud.

 

Timetal og løn: 20-37 timer pr. uge. Løn efter aftale.


Ansøgningsfrist søndag den 22. september 2024 kl. 23.59.

Der afholdes samtaler torsdag den 26. september om eftermiddagen

Ansættelsesstart: fredag den 1. november (eller efter nærmere aftale).

Ansøgningen stiles til tauriskirkegaard@gmail.com

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ørelægernes Hørecenter I/S, Østergade, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6102607

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet