Specialtandlæger til undervisning som kliniske lærere ved Sektion for Ortodonti

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Institut for Odontologi og Oral Sundhed (IOOS)  på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger to specialtandlæger til undervisning som kliniske lærere til Sektion for Ortodonti pr. 15. august 2024 eller snarest muligt derefter. Stillingerne er tidsbegrænsede deltidsstillinger i perioden  15/8-2024 – 14/8-2026 med mulighed for forlængelse. Den ene stilling er på 9 timer ugentligt om onsdagen, mens den anden er på 17 timer ugentligt onsdage og fredage.

Institut for Odontologi og Oral Sundhed

Som klinisk lærer på Institut for Odontologi og Oral Sundhed bliver du ansat på et internationalt anerkendt institut, hvor vi forsker i sundhed og sygdom i tænder, mund og kæber. Vi har et inspirerende internationalt forskningsmiljø med specialiserede forskningslaboratorier, moderne klinikfaciliteter og avanceret digitalt udstyr på instituttet. Vi uddanner det samlede orofaciale behandlerteam til sundhedsvæsenet, fordelt på tre overordnede professioner: tandlæge, tandplejer og klinisk tandtekniker. Vi skaber synergi mellem uddannelserne og uddanner studerende til at forebygge og behandle sygdom og til at fremme sundhed i befolkningen. På instituttet er vi cirka 300 medarbejdere og 700 studerende. I både forskning og uddannelse arbejder vi med fokus på orofacial sundhed som en integreret del af almen sundhed, og vores samarbejde bygger på respekt, tillid, anerkendelse og professionalisme. Du kan læse mere om instituttet her og om fakultetet her.

På Sektion for Ortodonti behandles børn og voksne med behov for tandregulering, og her undervises både tandlægestuderende og specialtandlægestuderende, danske og udenlandske.

Her foregår omfattende forskning inden for behandlingsmetoder og de biologiske mekanismer bag sygdoms- og behandlingsrelaterede ændringer i kæber og tandbuer.
Sektionen tilbyder et inspirerende fagligt miljø med velrenommerede danske og udenlandske kolleger med stor ekspertise. Foruden de faglige og sociale relationer vil man kunne udnytte de faciliteter, tilknytningen til instituttet indebærer, herunder bl.a. adgang til bøger, sektionskurser og –møder samt benyttelse af universitetsbibliotekets fysiske og elektroniske faciliteter.

Dine arbejdsopgaver

Som klinisk lærer er dine primære opgaver seminarundervisning for grupper af 7. – 10. semesters tandlægestuderende; dels som teoretisk undervisning, der gennemføres i henhold til et struktureret undervisningsprogram, dels som supervision af enkle ortodontiske patientbehandlinger. Du vil endvidere i begrænset omfang skulle kunne indgå i visitation af patienter - dels på Sektion for Ortodonti, dels på Sektion for Pædodonti. Du bidrager til udviklingen af instituttets fagområde gennem undervisning af høj international kvalitet. I stillingen på 17 timer indgår administration og udvikling af undervisningsmateriale til undervisningen af de tandlægestuderende i ortodonti. I dit daglige arbejde har du et tæt samspil med dygtige kolleger.

Du refererer til sektionsleder Peter Stoustrup.

Dine kompetencer

Du skal være uddannet specialtandlæge for at varetage studenterundervisningen, da du har ansvaret for de ortodontiske patienter og visitationer. Du skal endvidere have dansk autorisation som tandlæge og have ret til selvstændigt virke. Vi vægter den praktiske erfaring højt. Ansøgere med erfaring med klinisk undervisning inden for ortodonti vil blive foretrukket.

Som person har du gode samarbejdsevner, er imødekommende og evner at bidrage til et godt arbejdsmiljø.

Vi forventer du taler og skriver flydende engelsk.

For at kunne blive bedømt kvalificeret til stillingen, skal du opfylde disse faglige kriterier.

Spørgsmål til stillingen

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder  Peter Stoustrup: pstoustrup@dent.au.dk.

Arbejdsstedet er Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Tandlægeskolen, Vennelyst Boulevard 9, 8000 Aarhus C


Ansættelsesperiode

Ansættelse af kliniske lærer sker for en periode af 2 år med adgang til forlængelse for en ny periode på 2 år. Efter den anden periodes udløb, respektive efter i alt 4 års beskæftigelse, kan der være mulighed for videre ansættelse uden tidsbegrænsning.

Ansættelsesgrundlag



Ansøgning

Din ansøgning skal indeholde følgende:Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.


Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Universitet, Vennelyst Boulevard 9, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5994878

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet