BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du en dygtig jurist med erfaring med sekretariatsarbejde? Og har du lyst og mod på at være personaleleder for 3 medarbejdere? Så har vi den perfekte mulighed for dig. I en nyoprettet stilling søger Sport og Fritidsforvaltningen i Kultur og Borgerservice en stabsleder, der kan styrke sekretariatsbetjeningen og spille en central og samlende rolle på sports- og fritidsområdet i Aarhus Kommune.
Om jobbet:
Med vedtagelsen af Sports- og fritidspolitik 2022-2025 er der sat en tydelig retning for udviklingen af sports- og fritidsområdet i Aarhus Kommune. Området har stor politisk bevågenhed, og der arbejdes løbende på at få borgerne i Aarhus Kommune til at leve et sundt, aktivt og berigende fritidsliv. For at kunne løfte denne opgave har Sport og Fritid mange snitflader såvel internt i Aarhus Kommune som eksternt til de mange forskellige samarbejdspartnere, der engagerer sig i det Aarhusianske fritidsliv.
Som stabsleder bliver du personaleleder for de 3 dygtige medarbejdere, der i dag udgør staben, og som hidtil har refereret direkte til forvaltningschefen. Staben betjener det politiske niveau og forvaltningens ledelse, og løser en række centrale opgaver indenfor jura, kommunikation og budgetrelaterede opgaver samt koordinering, udvikling og implementering af opgaver både internt og tværgående i magistratsafdelingen og kommunen.
Det er målet, at ansættelsen af en stabsleder vil forstærke tilstedeværelsen af tilgængelig ledelse for stabens medarbejdere, og fremme organisationens adgang til rådgivning og faglig sparring ved juridiske udfordringer. Ligeledes er det målet, at stabslederens overblik og politiske tæft vil styrke organisationen og kvaliteten i opgaveløsningen.
Som stabsleder står dine ansvarsområder på to ben:
Stabsledelse
- Politisk sekretariatsbetjening herunder betjening af rådmand, byråd, udvalg og direktør
- Understøtte forvaltningschefen
- Personaleleder for stabens tre medarbejdere
Juridiske opgaver:
- Juridisk rådgivning og sparring
- Stå for kontakten og bestillinger hos advokatfirmaer samt være ledelseskraft på opgaver, som løses af Juridisk Service i Borgmesterens Afdeling
- Varetage forhandlinger med aftaleparter, hvor der skal landes en aftale, eller hvor der er opstået en tvist
Succeskriteriet i stillingen er, at din indsats optimerer sekretariatsbetjeningen og sikrer en effektiv drift på tværs af organisationen.
Din profil:
Vi leder efter en engageret kollega, der:
- Har en juridisk uddannelse og er fagligt velfunderet. Særligt indenfor kontraktsret og offentlig ret
- Er motiveret for at styrke sekretariatsbetjeningen og sikre en høj kvalitet
- Både vil prioritere medarbejdertrivsel og faglig kvalitet i afdelingen
- Har lyst til og erfaring med personaleledelse og er stærk til relationer
- Kan give faglig sparring på et højt niveau til både staben og den øvrige forvaltning
- Ønsker at bidrage til udvikling af Sport og Fritidsområdet sammen med ledergruppen
Din interesse for og eventuelt kendskab til sports, - og fritidsområdet vil være en ekstra gevinst.
Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder en spændende og bred opgaveportefølje, hvor du får mulighed for at arbejde med personaleledelse, jura, politisk betjening, kommunikation og projektledelse inden for sport og fritidsområdet i en kommune, der vil noget med området.
Sport & Fritid er en velfungerende forvaltning med et godt arbejdsmiljø. Vi har en flad struktur præget af en uformel og god omgangstone i hele organisationen. Der er et højt ambitionsniveau med fagligt dygtige medarbejdere, der tager ansvar for deres opgaver, og som brænder for deres respektive fagområder.
Du kan læse mere om Kultur og Borgerservice samt Sport & Fritid her: Kultur og Borgerservice (aarhus.dk)
Du kan læse mere om Sports- og fritidspolitik 2022-25 her: Vores fritid – med puls, fordybelse og fællesskab (aarhus.dk)
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: 37
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til forvaltningschef Heidi Frostholm Holch på telefon: 61 66 08 27
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 1. januar 2024
1. samtale finder sted onsdag d. 10. januar, og 2. samtale d. 23. januar 2024.
Der medvirker en rekrutteringskonsulent i ansættelsesprocessen, hvor der vil blive brugt mentale færdighedstest og personlighedstest. Test, testinterview og referencer vil foregå mellem 1. og 2. samtalerunde.
Vi håber du kan starte den 1. marts 2024.
Om Sport og Fritid
Sport & Fritid er en del af Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice. Sport & Fritid arbejder med udvikling af foreningsliv, frivillighed, folkeoplysning og faciliteter. Konkret yder vi tilskud til aktiviteter og stiller idræts- og fritidsfaciliteter til rådighed for foreningslivet og byens borgere, ligesom vi understøtter talentudviklingen i idrætten. Sport & Fritid driver en række kommunale idræts- og fritidsfaciliteter (boldbaner, haller, fritidshuse og svømmehaller mv.). Forvaltningen er involveret i mange udviklingsprojekter, bl.a. etablering af flere nye idrætsfaciliteter, udvikling af en større lystbådehavn samt projekt Kongelunden (udvikling af nyt stadion og området omkring stadion).
Om Kultur og Borgerservice
Kultur og Borgerservice er hjertet i Aarhus' identitet. Vi fokuserer på at gøre kulturproduktion, kulturelle oplevelser, borgerservice og fritidsaktiviteter tilgængelige og inkluderende for alle. Det styrker fællesskabet, øger livskvaliteten og skaber en attraktiv kommune, der tiltrækker nye borgere, turister og virksomheder. Kulturen og fritidslivet er afgørende for at forme vores samfund og inspirere kommende generationer. Kom og vær med!
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgerne og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt, og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, N.J. Fjords Gade 2, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5954099