STEFANSHJEMMET SØGER EN MEDARBEJDER I JOBROTATION I PERIODEN 1/12 2023-31/5 2024. 30 TIMER I GENNMSNIT PR. UGE

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

For at søge dette job skal du være berettiget til at blive ansat som jobrotationsvikar. Hvis du er i tvivl, skal du kontakte dit jobcenter. Hvis dit jobcenter har henvist dig til en Anden Aktør, er det dem, du skal kontakte.

Stefanshjemmet søger en pædagog til afdelingen Havglimt 1.sal i en jobrotationsstilling på 30 timer om ugen i perioden 1/12 2023 - 31/5 2024.

For at kunne søge et rotationsvikariat skal man være ledig, modtage enten dagpenge eller kontanthjælp OG have været ledig i mindst 26 uger
 

Stefanshjemmet er et bo- og beskæftigelsestilbud til mennesker med erhvervet hjerneskade og/eller svære fysiske handicap. På afdelingen Havglimt 1.sal er der 10 beboere mellem 49 og 70 år som er visteret til et bo- og aktivitetstilbud.

Vi søger en medarbejder, der har lyst til at indgå i plejen og omsorgen for beboerne samt i aktivitetstilbuddet på afdelingen. Vi arbejder med udvikling ved at sætte vores ønsker og drømme i spil og ved at drøfte indsatserne til beboerne tværfagligt. Vi værdsætter såvel monofagligheden som tværfagligheden, så de enkeltes kompetencer og viden kommer i spil til gavn for beboerne. 

Vi søger en medarbejder, som 

  • er fagligt velfunderet og brænder for sit fag.
  • har blik for at anvende sin faglighed ind i hverdagen, både gennem den daglige pleje og omsorg og gennem meningsfuld og lystbetonet aktivitet for og med beboerne.
  • gerne har viden om neuropædagogik og gerne vil sætte det i spil i en tværfaglig kontekst.
  • gerne vil inddrage sansestimuli i beboernes hverdag og udbrede brugen af det.
  • ser værdien i dokumentation og deling af viden i en tværfaglig kontekst.
  • evner at tage sig tid til nærvær med beboerne og påskønner livshistorierne.
  • er engageret og god til at se muligheder.
  • er udadvendt, opsøgende og initiativrig


  


  På afdelingen er der lige nu 18 medarbejdere og en del weekendmedarbejdere med forskellig baggrund og faglighed til at varetage pleje, omsorg, bostøtte og aktivitet for beboerne efter serviceloven. I praksis betyder det bl.a., at vi hver dag tilbyder aktiviteter for vores beboere i afdelingen eller ud af huset. 

Som ansat på Stefanshjemmet er det vigtigt for os, at du er fagligt stolt, engageret og har hjertet på rette sted og et menneskesyn der stemmer overens med Stefanshjemmets værdier, som f.eks. respekt for det enkelte mennesker og retten til selvbestemmelse. Dagligdagen byder på faglige udfordringer, etiske dilemmaer, gode kollegaer, godt arbejdsmiljø og højt humør. Vi er en afdeling i en spændende og god udvikling og har mange ideer, vi gerne vil sætte i spil sammen med dig. 

Vi har en beboer, der har behov for en person til rådighed i sine vågne timer. Medarbejderen, der ansættes, har arbejdsopgaver både hos denne beboer og på den øvrige afdeling. De dage man er hos denne ene beboer, har man primært opgaver der.  Vagten hos denne beboer er delt op i 7 timers vagter i tidsrummet kl. 6:30-21. Den øvrige afdelings vagter ligger indenfor tidsrummet 7-23.

Beboeren med særlig kompleksitet er sansesart og har behov for en nuanceret tilgang til at veksle mellem skærmning og aktivitet samt at medarbejdere kan aflæse beboeren og tilbyde aktivitet og samvær i en overskuelig og veltilrettelagt ramme.  Beboerens adfærd er grundet hjerneskaden for skelligartet og afbalanceret adfærd til i nogle situationer en agiteret adfærd.  Der arbejdes neuropædagogisk  bl.a. omkring arousalregulering gennem sanser, nærvær og aktivitet samt med målrettet kontekstskift. Vi tilbyder faglig supervision ift. denne beboer. 

Vi er lige nu i spændende proces med opbygning af en fælles kultur på baggrund af en del nye ansatte pga. nye opgaver. Vi drøfter dilemmaer, vores værdier, samarbejde og afprøver det i praksis med hinanden. Du vil få kollegaer, som værdsætter det sociale blandt kollegerne og som glæder sig til at møde dig. 

For at du kommer til at følge dig velkommen og fagligt godt klædt på, vil der blive udarbejdet et introduktions program til dig, ligesom du vil få en mentor til at sikre din oplæring i huset. Vi har internt på Stefanshjemmet et sundhedsfagligt netværk og et pædagogisk netværk samt et terapeutisk netværk, hvor vi har et læringsmiljø, som vi i fællesskab understøtter. 

Arbejdstiden er skiftende dag- og aftenvagter med arbejde hver 3. weekend.

Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til principperne om ny løn efter overenskomst med de faglige organisationer. 

Stefanshjemmet er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Aarhus Kommune. 

Du kan indhente mere viden om Stefanshjemmet på vores hjemmeside www.stefanshjemmet.dk

Ansøgningsfristen er den 16. november 2023 kl. 8:00

Ansøgningen skal sendes pr. mail til stefanshjemmet@aarhus.dk mærket "jobrotation"

Vi holder samtaler løbende. 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

STEFANSHJEMMET, Carl Nielsens Vej, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5934923

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet