BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Social- og sundhedsassistent søges til naturskønne Stefanshjemmet i Aarhus - Skab mening og gør en forskel.
Ved kanten af Aarhus bugten, hvor skovens rolige stier møder havets bølgebrus, finder du Stefanshjemmet. I denne naturskønne beliggenhed tilbyder vi et kærligt bo- og beskæftigelsestilbud til mennesker med erhvervet hjerneskade og/eller fysiske handicap. Vores primære mål er at skabe et favnende fællesskab og et særligt hjem, hvor beboerne føler sig værdsat. Som SOSU-assistent vil du skulle balancere din sundhedsfaglige viden med en evne til at forstå og værdsætte den enkelte beboers perspektiv og forståelsesramme. Det er væsentligt for os, at du ikke blot er fagligt stærk, men også har et menneskesyn, der stemmer overens med Stefanshjemmets værdier.
Om os på Stefanshjemmet
Stefanshjemmet er et bo- og beskæftigelsestilbud til mennesker med erhvervet hjerneskade og/eller svære fysiske handicap. Vi vægter det tværfaglige samarbejde højt og har et dedikeret team bestående af SOSU-assistenter, pædagoger og ergo- og fysioterapeuter.
På Strandvejen stuen, hvor du vil blive en del af teamet, er der 12 beboere, primært med erhvervet hjerneskade. Sammen med de 21 dedikerede medarbejdere med forskellig faglig baggrund, vil du være med til at varetage pleje, omsorg, bostøtte og aktiviteter for beboerne i overensstemmelse med serviceloven.
Vi prioriterer kontinuerlig udvikling og læring, og for at styrke dette, har vi etableret et sundhedsfagligt netværk. I dette netværk foregår der en løbende faglig sparring. Her arbejdes der med monofagligt indhold, og kolleger hjælper hinanden med at udbygge og forbedre deres faglige kompetencer gennem samarbejde og vidensdeling.
Dine arbejdsopgaver og ansvar som SOSU-assistent vil inkludere:
- Være fagligt velfunderet med et solidt kendskab til dit fagområde.
- Tovholder på beboernes sundhed.
- Organisere og strukturere de sundhedsfaglige opgaver i afdelingen for beboerne.
- Oplæring af kolleger i sundhedsfaglige opgaver.
- Ansvar for medicin-dosering.
- Kateterpleje, skift og skyl af kateter samt andre SOSU-opgaver du er oplært i.
- Dokumentation er essentielt: Du prioriterer korrekt og tidsmæssig dokumentation som en integreret del af dit arbejde.
- Ser værdi i nærvær med beboerne og anerkendelse af deres livshistorier.
- Tager initiativ og ser muligheder.
Arbejdstid: Både dag-, aftenvagter og weekendarbejde hver 3. weekend.
Timetallet kan aftales mellem 30-37 timer i gennemsnit pr. uge.
Startdato 1. februar 2024.
Introduktion og oplæring
Som ny hos os vil du få en grundig introduktionstid, hvor du lærer og erfarer i dit eget tempo, støttet af dedikerede kolleger og en mentor. Denne introduktionsperiode vil sikre, at du føler dig godt rustet og integreret i teamet fra starten.
Kontaktinformation
Ønsker du at vide mere om stillingen, eller har du spørgsmål til opslaget, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Maja Birk på email: bimaj@arhus.dk eller telefonnr. 41864426.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og forhåbentlig byde dig velkommen i vores fællesskab snart!
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til principperne om ny løn efter overenskomster.
Du kan indhente mere viden om Stefanshjemmet på vores hjemmeside: www.stefanshjemmet.dk
Ansøgningsfristen er den 20. november 2023 klokken 08.00
Ansøgningen skal sendes pr. mail til stefanshjemmet@aarhus.dk mærket ”sosu-assistent”.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 47-48
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
STEFANSHJEMMET, Carl Nielsens Vej, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5931600