BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Studieadministrationen på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger en studentermedhjælper til uddannelsesbetjener- og sagsbehandlerteams'ene pr. 1. marts 2024 eller snarest muligt derefter. Stillingen er en studenterstilling på 5 timer ugentligt.
Vi tilbyder et relevant studiejob i en faglig, politisk ledet organisation, hvor tempoet ofte er højt. Vi sørger for, at du får en god oplæring og løbende sparring på dine opgaver. Du bliver en del af en afdeling med gode dygtige kolleger, hvor der er plads til grin og snak om, hvad man har lavet i weekenden.
Studieadministrationen på Health
I Health Studier understøtter vi gode studieforløb for alle studerende på Health gennem planlægning, vejledning, sagsbehandling og uddannelsestilrettelæggelse, og vi understøtter faglige og ledelsesmæssige beslutninger på uddannelsesområdet. Vi er en afdeling med fokus på høj faglighed, nysgerrighed, og vi har et godt og tæt samarbejde både med hinanden og med de faglige miljøer på fakultetet. Vi er cirka 35 faste medarbejdere og 15 studenterstudievejledere og -medhjælpere, og du kan se frem til en arbejdsdag med højt humør, gode kollegaer og spændende opgaver, som du selv er med til at få indflydelse på og udvikle. Du kan læse mere om Health Studier her og om fakultetet her.
Dine arbejdsopgaver
Som studentermedhjælper skal du bistå i arbejdet med at understøtte fakultetets studienævn og studieledere.
Dine primære opgaver vil ligge inden for nævnsbetjening, kvalitetssikring- og udvikling af uddannelser samt sagsbehandling. Det kan eksempelvis være datatræk fra Power BI og kvalitetssikring af data, praktisk forberedelse af møder og arrangementer, opsætning af dagsordener i First Agenda, hjemmesideopdatering samt formulering af afgørelser, journalisering, registrering af sager og indhentelse af udtalelser fra kursusledere m.m. i forbindelse med sagsbehandling af primært forhåndsgodkendelser og meritansøgninger.
Du refererer til afdelingsleder Eva Kvistgaard Arent.
Dine kompetencer
Vi forventer, at du:
- Er studieaktiv.
- Har lyst til og mod på at arbejde med studieadministrative opgaver
- Er vant til og tryg med at arbejde i forskellige it-systemer.
- Har nemt ved at sætte dig ind i regler og procedurer.
- Er fortrolig med at arbejde med data.
- Er systematisk og omhyggelig.
- Er pligtopfyldende og stabil.
- Er god til at formulere dig på skrift.
- Er fuld af gå på mod og i stand til at arbejde selvstændigt.
- Er villig til at løse andre forefaldende opgaver.
Spørgsmål til stillingen
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lise Ask Andersen via e-mail liseask@au.dk eller tlf. 9352 2328, eller Eline Skjøttgaard Lorentzen via e-mail esl@au.dk eller tlf. 9350 8100.
Arbejdsstedet er Health Studier, Vennelyst Boulevard 9, 8000 Aarhus C, Danmark.
Vi forventer at holde samtaler i uge 4.
Ansættelsesgrundlag
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og HK STAT/OAO-fællesoverenskomsten.
Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:
- Ansøgning
- Curriculum Vitae
- Kopi af indskrivning som studerende
- Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet
Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Universitet, Vennelyst Boulevard 9, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5967608