Studentermedarbejder til Naturhistorisk Museum i Aarhus: Bliv en del af gæsternes gode oplevelse!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Naturhistorisk Museum i Aarhus søger en timelønnet studentermedarbejder til butik og café. Du vil være en central medarbejder i gæsternes møde med museet og skal derfor være serviceminded og udadvendt. Gæsternes gode oplevelse er absolut topprioritet. Vi forventer, at en kommende medarbejder er motiveret for at bidrage til denne. Med smil, autenticitet, overskud og effektivitet.

En arbejdsdag består af mange forskelligartede opgaver. Hverdagene er typisk præget af oprydning og opfyldning, mens weekender og ferier er med fuldt tryk på butik og billetsalg. Du skal derfor trives i vekslende arbejdsdage og -opgaver og skal kunne bevare både overblik og godt humør i travle perioder.

Dine primære opgaver:

• Salg af billetter, årskort og butiksvarer til museets gæster
• Servicering og vejledning af gæster, derfor velorienteret om museet og nærliggende områder
• Betjening af gæster i caféen. Lette tilberedninger og udlevering af drikkevarer
• Daglig oprydning og vareopfyldning, så butikken fremstår pæn
• Kasseopgørelse, udpakning af varer, prismærkning m.m.
• Indsamling af brugerundersøgelser
• Besvare telefonopkald
• Åbning og lukning af museet, tilslutning af alarmer samt tilsyn med museets indgangsområde

Vi leder efter en kandidat, der:

• Har erfaring med kundeservice og meget gerne også erfaring fra café
• Kan arbejde en fast ugedag og faste weekendvagter (fra ca. kl. 9:30-17)
• Kan tage ekstra vagter i skoleferier (vinter-, påske-, sommer-, efterårs- og juleferie) og er indstillet på at dække vagter med kort varsel ved sygdom
Kan indgå i sommerferievagtplanen 9., 10., 11. august samt 24., 25. august (obligatorisk)
• Kan deltage i personalemøder efter lukketid
• Er smilende, udadvendt og trives med at være vores ansigt udad til
• Taler og forstår dansk og engelsk på samtaleniveau
• Har interesse for museets udstillinger og virke generelt

Vi tilbyder dig:

At indgå i et team på 5 ansatte, som deles om vagterne i museumsbutikken. Vi vægter en uformel og åben kommunikation højt og her er god plads til spørgsmål, inputs og initiativ. Naturhistorisk Museum er en uhøjtidelig arbejdsplads i stor udvikling, hvor dagene sjældent er ens. Du bliver en del af et stort, dynamisk og ambitiøst museum, der formidler naturhistorie til alle aldersgrupper – både på vores museum midt i Universitetsparken og på Molslaboratoriets smukke arealer.

Ansøgning og ansættelse

Ansøgning på max 1 side og CV sendes til ansoegning@nathist.dk senest torsdag d. 11. juli.
Samtaler afholdes 17. og 18. juli. Oplæringsvagter i uge 30/31 aftales nærmere.
Obligatoriske vagter 9., 10., 11. august samt 24., 25. august. Efterfølgende faste vagter fra september.
Ansættelsen sker iht. overenskomst mellem Finansministeriet og HK.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

NATURHISTORISK MUSEUM, Wilhelm Meyers Allé, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6077990

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet