Studentermedhjælp til Dokk1 og Aarhus Bibliotekerne

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet:
Aarhus Bibliotekerne søger en studentermedhjælp, der med base i Dokk1 skal arbejde med markedsføring, kommunikation og sociale medier.

Du skal hjælpe til med at markedsføre vores samlede arrangementsprogram. Det kræver overblik og systematik. Og det kræver en interesse og flair for kommunikation og storytelling – særligt på sociale medier. 

Dine opgaver bliver blandt andet:

  • At skabe content til sociale medier (særligt Facebook, Instagram og LinkedIn).
  • Opsætning af nyhedsbreve.
  • Opsætning af opslag på vores Intranet.
  • Ad hoc opgaver på bibliotekernes hjemmeside www.aakb.dk.
  • Produktion af indlæg til andre medier, fx Aarhus Onsdag eller Vital.
  • Ad hoc kommunikationsopgaver.

Har du erfaring fra biblioteksverdenen er det et plus.

Og så håber vi, at du har et godt humør og har mod på at navigere i en stor organisation i et spændende hus.


Din profil:
Vi forventer at du kan:

  • holde styr på pr-processerne ifm. vores talrige arrangementer og aktiviteter,
  • skrive fejlfrit dansk (på websites, sociale medier mm.),
  • skabe vinkler og historier indenfor kultur- og medieområdet,
  • samarbejde med erfarne bibliotekarer, it-folk og akademikere,
  • arbejde selvstændigt og kan håndtere mange deadlines i et til tider hektisk miljø,
  • har en sikker og præcis fornemmelse for sprog, kommunikation og sociale medier.


Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
  
Ugentligt timetal: 12.

Der er tale om en tidsbegrænset stilling i perioden 15.01.2024 til 30.06.2024.

Der vil blive indhentet børneattest, og ansættelse sker under forudsætning af, at attesten ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her. Stillingen er til enhver tid betinget af en anmærkningsfri børneattest.


Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til redaktør og værtsskabsfacilitator, Louise Lærke Gatten på telefon 4185 6698.


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist: 21.12.2023
 
Vi forventer, at ansættelsessamtale finder sted i uge 1, 2024.


Om os
Program, partnerskab & demokrati er en tværgående og tværfaglig afdeling i Aarhus Bibliotekerne. Afdelingen har hovedsæde i Dokk1, men understøtter med programudvikling, samarbejder og kommunikation på tværs af Aarhus Bibliotekerne. Afdelingen består af 9 personer og en studentermedhjælp. Alle sidder med hver deres specialområde.

 
Om Kultur og Borgerservice
Kultur og Borgerservice er hjertet i Aarhus' identitet. Vi fokuserer på at gøre kulturproduktion, kulturelle oplevelser, borgerservice og fritidsaktiviteter tilgængelige og inkluderende for alle. Det styrker fællesskabet, øger livskvaliteten og skaber en attraktiv kommune, der tiltrækker nye borgere, turister og virksomheder. Kulturen og fritidslivet er afgørende for at forme vores samfund og inspirere kommende generationer. Kom og vær med!


Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgerne og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt, og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus en god by for alle. 

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med! 
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5954829

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet