BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en dygtig og selvstændig studentermedhjælper til en række administrative og praktiske opgaver i op til 10 timer om ugen. Som studentermedhjælper kommer du til at indgå i et team af studentermedhjælpere og vil få mulighed for både at udvikle dine faglige kompetencer og dit sociale netværk. Studentermedhjælperteamet bemander vores informationskontor og deler arbejdsugen imellem sig, så der altid er en studentermedhjælper på arbejde i kontortiden.
Forventet startdato og varighed
Vi ønsker stillingen besat 15. januar 2024 eller snarest muligt.
Arbejdsopgaverne omfatter bl.a.:
- Bemanding af informationskontor
- Mødeservicering og oprydning
- Modtagelse og omdeling af post og pakker
- Bestilling af kontorartikler, printerpatroner, printerpapir, etc.
- Opdatering af diverse databaser
- Hjælp til forberedelse og afvikling af større arrangementer og events
- Opvask og rengøring i køkkener
- Rengøring af kaffemaskine
- Ad hoc-opgaver
Din profil
Du er studerende ved universitetet eller en anden højere læreanstalt. Som person er du ansvarsbevidst, serviceminded og arbejder selvstændigt med dine opgaver. Desuden er du grundig og systematisk i din opgaveløsning. Da vi til tider har travlt, er det vigtigt, at du er fleksibel hvad angår arbejdsopgaver og -tider.
Du er fortrolig med Microsoft Office-pakken, især Word og Excel og har gode sprogkundskaber i dansk og engelsk
Hvem vi er
Interdisciplinært Nanoscience Center (iNANO) ved Aarhus Universitet er stedet hvor kemi, fysik, molekylærbiologi og biologi smelter sammen. iNANO består af forskere fra alle faglighederne, der sammen leverer internationalt anerkendt forskning samt udbyder uddannelsesprogrammet, Nanoscience, hvor der studeres i det allermindste på nanoskalaen. iNANO tilbyder et meget internationalt arbejdsmiljø, hvor der er 56 tilknyttede forskere, 60 postdocs, 100 bachelor- og kandidatstuderende og 90 ph.d.-studerende.
Vi tilbyder:
- En spændende og dynamisk arbejdsplads i et internationalt miljø præget af en uformel og humoristisk omgangstone.
- Fleksible arbejdstider og opgaver
- Mulighed for at indgå i et team med andre studerende hvor I samarbejder om opgaverne
- Løn i henhold til gældende overenskomst.
Arbejdssted og ansættelsesområde
Arbejdsstedet er Gustav Wieds Vej 14, 8000 Aarhus C og ansættelsesområdet er Aarhus Universitet med tilhørende institutioner.
Kontakt information
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: Sekretariatsleder Annette Wandahl, awa@inano.au.dk.
Deadline
Alle ansøgninger skal være modtaget senest den d. 10. december 2023.
Formalia
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til organisationsaftalens § 35 indgået mellem Finansministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere og fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten).
Du skal være aktiv studerende og dokumentere at være indskrevet ved en højere læreanstalt.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Universitet, Gustav Wieds Vej 14, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5946404