Studentermedhjælper søges til kundekoordinering og fakturering hos Aarhus Havn

dato

Synes du, at tal og fakturering er et spændende arbejdsområde? Motiveres du af at få tingene til at ske på en grundig og korrekt måde? Og har du lyst til at blive del af en betydningsfuld arbejdsplads hos Danmarks største erhvervshavn? Så er det måske dig, vi er på udkig efter.

Aarhus Havn er inde i en spændende udvikling og står over for positive forandringer de kommende år. Det gælder inden for vores drift, den grønne omstilling og vores engagement i det samfund, vi er en del af.

Hvis vi skal lykkes med at skabe fremtidens bæredygtige havn, hvor erhvervslivet kan vokse i en foranderlig verden, kræver det et stort fokus på vores kunder og den service, de modtager fra os. Det gælder både den daglige kontakt og ikke mindst fakturering.

Hvad skal du lave?

Vi er derfor på udkig efter en Student Assistant til vores Customer Coordination Centre, der blandt andet håndterer kundehenvendelser, skibsanløb og fakturering af diverse ydelser og afgifter. Du vil blive en vigtig del af særligt arbejdet med fakturering. Der vil være mulighed for både at udvikle og vokse med opgaverne, som med tiden kan formes efter interesser og kompetencer.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du…

  • Er godt i gang med en relevant uddannelse og har formentlig to eller tre år tilbage af studiet.

  • Kan arbejde selvstændig, har et naturligt fokus på detaljerne og motiveres af at tage ansvar.

  • Hjælpsom og positiv så deadlines kan overholdes.

  • Trives i en hverdag med tal, økonomi og administrative opgaver.

Løn og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat som Student Assistant efter gældende overenskomst.

Stillingen er som udgangspunkt 10 timer om ugen, men kan tilpasses den rette profil. Timerne kan ligeledes fordeles, som det passer med tilstedeværelse på studiet.

Dine arbejdsdage vil som udgangspunkt være hos Aarhus Havn, Vandvejen 7, 8000 Aarhus.

Frist for ansøgning er den 16. april 2026 kl. 12.00.

Spørgsmål

Du er velkommen til at kontakte Head of Customer Coordination Centre Lars-Michael Andreasen på mobil 20 60 37 62.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Aarhus Havn A/S, Vandvejen, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-04-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/c49904da-7f6c-4c8c-875b-d494c6104fd1

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet