Studentermedhjælper søges til økonomiopgaver på Aarhus Universitet Health

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Økonomi på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger pr. 15. september 2024 eller snarest muligt derefter en talstærk studentermedhjælper, der vil hjælpe os med at løse opgaver indenfor bl.a. ajourføring af stam- og økonomidata, journalisering samt økonomiske og administrative ad hoc-opgaver. Stillingen er en tidsbegrænset timelønsansættelse, indtil du ikke længere er aktivt studerende, og arbejdstiden vil gennemsnitligt være 10 timer ugentligt.

I Health Økonomi er det vores primære kerneopgave at servicere dekanen og fakultetets fem institutter inden for økonomi og regnskab. Med dig er vi 29 medarbejdere i Health Økonomi, hvoraf der er to studentermedhjælpere. Du bliver en del af en afdeling, hvor vi vedvarende har fokus på at optimere og forbedre vores processer, og hvor fleksibilitet i forhold til arbejdstid og opgaveløsning er en naturlig del af vores hverdag. Vores arbejdsmiljø er uformelt og præget af åbenhed, humor og godt kollegaskab. Der er rum til forskellighed med en fælles vægtning af vores faglighed.
Du kan læse mere om Health Økonomi her og om fakultetet her.


Dine arbejdsopgaver


Arbejdsopgaverne til vores studentermedhjælpere spænder vidt, men fælles for opgaverne er, at de skal understøtte økonomicentrets projektcontrollere og forretningscontrollere i deres opgavevaretagelse. Du vil bl.a. skulle assistere med oprettelse og ajourføring af stam- og økonomidata i Navision Stat, journalisering, generering af økonomirapporter samt diverse økonomiske og administrative ad hoc-opgaver. Du refererer til Teamleder Majbrit Olivia Johnson.


Dine kompetencer


Det forudsættes, at du er aktivt studerende, og vi forventer, at du har interesse for økonomistyring samt et godt kendskab til Microsoft Excel. Desuden er det vigtigt, at du er pligtopfyldende, hjælpsom og engageret. Du har en sikker hånd og er ikke bange for at arbejde selvstændigt og tage initiativ. Og sidst, men ikke mindst, er det vigtigt, at du vægter et godt socialt sammenhold og en humoristisk omgangstone.


Spørgsmål til stillingen


Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Majbrit Olivia Johnson, tlf.: +45 2234 7837 eller e-mail: majbrit.johnson@au.dk.

Arbejdsstedet er Health Økonomi, Vennelyst Boulevard 9, 8000 Aarhus C.

Samtaler forventes afholdt i uge 34.



Ansættelsesgrundlag


Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og OAO-fællesoverenskomsten og de særlige bestemmelser i organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK).


Ansøgning


Din ansøgning skal indeholde følgende:

  • Ansøgning
  • Curriculum Vitae
  • Dokumentation for at være indskrevet ved en højere læreanstalt eller ved en mellemlang videregående uddannelse (MVU) på en professionshøjskole eller tilsvarende institution.
  • Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet

Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
 


Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Universitet, Vennelyst Boulevard 9, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6085807

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet