Studentermedhjælper søges til spændende juridiske opgaver hos Politiklagemyndigheden i Aarhus

dato

Vil du være med til at løse en samfundsvigtig opgave og have mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt i et uformelt miljø, hvor vi har høj faglighed, arbejder tværfagligt og tager fælles ansvar for opgaven. Så skal du søge en stilling som studentermedhjælper i Politiklagemyndigheden.

Hvad er dine opgaver?
Din vigtigste opgave er i tæt samarbejde med kollegaer på tværs af myndigheden at varetage sagsbehandlingen af navnlig konkrete færdselsstraffesager, hvor du blandt andet vil skulle udarbejde udkast til redegørelser og afgørelser. Du vil endvidere skulle bistå ved behandlingen af aktindsigtsanmodninger og foretage informationssøgning mv.

Du vil få grundig oplæring og blive tilknyttet en erfaren fuldmægtig eller konsulent, som du kommer til at sparre med om sagerne.

I Politiklagemyndighedens årsberetning for 2024, side 19-20 kan du læse mere om, hvordan det er at være studentermedhjælper hos os.

Hvem er du?
Du er en meget dygtig og engageret jurastuderende på 3. år af grunduddannelsen eller på overbygningen med gode samarbejdsevner og med stor interesse for forvaltningsret, strafferet og politiret.

Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • er selvstændig og har høj personlig og faglig integritet,
  • tager ansvar for egen opgaveløsning og et medansvar for den samlede opgaveløsning,
  • har gode formuleringsevner, herunder sproglig og grammatisk skarphed, og har lyst til at arbejde med skriftlig formidling og kommunikation,
  • vægter tværfagligt samarbejde højt, er en god kollega og bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø.
Hvem er vi?
Politiklagemyndigheden består af omkring 40 medarbejdere (jurister, efterforskere, kontorfunktionærer, studentermedhjælpere m.fl.). Vi er beliggende centralt i Aarhus i nye og moderne lokaler.

Vi er en uafhængig myndighed, som behandler adfærdsklagesager og efterforsker straffesager vedrørende ansatte i politiet og anklagemyndigheden i Danmark, Grønland og på Færøerne. Vi medvirker til at sikre tillid til retssamfundet og sikrer retssikkerhed for alle involverede parter. Vi vil skabe tillid til, at politiklagesager behandles korrekt og uafhængigt og herunder sikre en effektiv sagsbehandling og løbende optimere vores sagsgange.

Hvad tilbyder vi?
Vi kan tilbyde et udviklende job på en dynamisk og uformel arbejdsplads med alsidige og udfordrende opgaver, hvor vi arbejder tværfagligt og tager fælles ansvar for opgaven. Du vil få varierede arbejdsopgaver og kunne sparre med og søge inspiration hos dygtige og engagerede kolleger og ledere. Vi ser mennesket bag kollegaen og har omtanke for hinanden og kan trygt dele fejl og bekymringer. Samtidig udvikler og forbedrer vi os for at styrke fagligheden og kvaliteten i opgaveløsningen.

Vi deler hus med Det Uafhængige Tilsyn med Bevismidler (Bevismiddeltilsynet), og du vil derfor også blive kollega med engagerede og dygtige medarbejdere i Bevismiddeltilsynet. Vi har hver vores fag- og arbejdsområde, men vægter det sociale sammenhold på tværs af myndighederne højt.

Du kan læse mere om Politiklagemyndigheden på www.politiklagemyndigheden.dk og LinkedIn.

Ansøgning
Ansøgningsfristen er den 17. august 2026, og vi forventer at holde samtaler i Aarhus i uge 34 og 35.

Stillingen søges elektronisk på www.politiklagemyndigheden.dk/om-os/ledige-stillinger. CV, karakterudskrift og eventuelle referencer bedes vedlagt ansøgningen.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Løn- og ansættelsesvilkår
Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid udgør 15 timer.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt
Ansattes Organisationer – Det statslige Område, samt organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) og de hertil indgåede lokalaftaler

Stillingerne ønskes besat snarest muligt.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til chefkonsulent Signe Stolberg, telefon 4178 3508.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Politiklagemyndigheden og Bevismiddeltilsynet, Frederiks Plads, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/47cd9083-b2ea-4d4f-beff-c8f9c6e8fe40

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet