Studentermedhjælper til administrative opgaver ved Aarhus Universitet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Det Danske SDC-sekretariat, Aarhus Universitet, søger snarest muligt en studentermedhjælper.


Om jobbet


Jobbet består af service/administrative opgaver herunder:

  • Indtastning i regneark samt andre opgaver i Excel
  • Gennemførelse af studenterevalueringer
  • Forefaldende kontorarbejde
  • Administrativt arbejde ifm. optagelse af studerende (MSc og PhD)
  • Kommunikation med ansøgere og undervisere (både på dansk og engelsk)



Kvalifikationer


Vi søger en studerende, der har en selvstændig og servicemindet tilgang til løsningen af sine opgaver samt gode sprogkundskaber på dansk og engelsk. Vi forventer, at du påtager dig såvel udfordrende som mere rutineprægede opgaver. Uanset opgavernes karakter er du omhyggelig i din opgaveløsning og sætter en ære i at levere et godt stykke arbejde.

Basalt kendskab til Excel er et krav. Herudover vil kendskab til SurveyXact være en fordel.

Vi tilbyder et tæt arbejdsfællesskab på et mindre sekretariat med en uhøjtidelig og humoristisk omgangstone. Opgaverne vil være jævnt fordelt hen over året med enkelte perioder med spidsbelastning. Den gennemsnitlige arbejdstid ligger på cirka 15 timer ugentligt. Der er gode muligheder for selv at tilrettelægge sine arbejdstider.

Den rette ansøger har gerne mindst to år tilbage af sin normerede studietid og har ingen umiddelbare planer om udveksling/praktikophold.


Ansættelsesvilkår


Ansættelse sker som studentermedhjælper efter overenskomst mellem Finansministeriet og HK/STAT.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
 


Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Universitet, Dalgas Avenue 4, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/6135693

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet