BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du arbejde i en organisation, der uddanner og forsker for at løse samfundets udfordringer?
Er du løsningsorienteret, struktureret, samarbejdsorienteret og trives du med forskellige opgaver – så er du måske lige den, vi mangler!
Vi leder efter dig, som har lyst til at prøve kræfter med strategisk og politisk rådgivning i det små. Du kommer med ind i maskinrummet af rådgivningsarbejdet af vores ledelse inden for både uddannelse, forskning og karriereudvikling.
Om jobbet:
Tid: 5-10 timer/uge (aftales nærmere)
Arbejdssted: Ny Munkegade 120, Aarhus C
Start: 1. juni 2024
Opgaver:
- Udkast til skriftlige fremstillinger, rapporter mm. især på uddannelsesområdet
- Mødeforberedelse; udarbejdelse af dagsorden, planlægning mm.
- Analysearbejde i Excel af data på særligt uddannelsesområdet, men også andre områder
- Sparring på konkrete idéer og projekter
- Diverse ad hoc opgaver, også af praktisk karakter
Om dig:
Du er studerende, har en god strategisk forståelse, er samarbejdsorienteret, har situationsfornemmelse og forstår at navigere i en stor organisation. Vi forventer, at du er fleksibel i forhold til opgaver, er struktureret og resultatorienteret med en høj kvalitet i opgaveløsningen og med vilje til at lære nyt. Fakultetet er en arbejdsplads med mange internationale samarbejdspartnere, studerende og forskere. Derfor skal du kunne begå dig på dansk og engelsk, både i skrift og tale.
Om os:
Sekretariatet består af 24 medarbejdere og understøtter dekanen og de tre prodekaner (inden for hhv. forskning, karriereudvikling og innovation, og uddannelse) med bl.a. rådgivning, udførelse af strategiske analyser, kommunikations- og udviklingsarbejde, samt generel sekretariatsbistand. I sekretariatet er der et trygt arbejdsmiljø med gensidig respekt, hvor der altid er mulighed for faglig sparring og vi samarbejder bredt på tværs af universitetet med både fakultetsadministrationen, institutter, andre fakulteter og Universitetsledelsens stab.
Vi kan tilbyde:
- En arbejdsplads med mange forskellige opgaver og en stor berøringsflade
- Tæt samarbejde med et dygtigt og stærkt hold af rare kolleger
- Et fakultet med forskning og uddannelse inden for fagområder, som står højt på den politiske og samfundsmæssige dagsorden
Om Faculty of Natural Sciences:
Fakultetet består af 9 institutter og centre, en ph.d.-skole, som alle uddanner og forsker inden for områderne biologi, datalogi, fysik, geologi, kemi, matematik, molekylærbiologi og nanoteknologi. Dertil har vi en række forsknings- og uddannelsesinitiativer på tværs, særligt i samarbejde med Faculty of Technical Sciences. Fakultetet er dannet pr. 1. januar 2020 ved en opdeling af det tidligere Faculty of Science and Technology. Faculty of Natural Sciences har ca. 3.300 studerende og 1.400 ansatte.
Yderligere oplysninger:
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved henvendelse til uddannelsesrådgiver Maria Arup Hovmand, 20 49 95 08, eller sekretariatsleder Aske Dahl Sløk, 23 35 75 23.
Din ansøgning:
Send ansøgning vedlagt CV og evt. relevant dokumentation elektronisk via jobportalen. Vi ønsker at afspejle det omkringliggende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.
Der er ansøgningsfrist 9. maj 2024. Vi forventer at gennemføre samtaler i uge 20.
Formalia
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til organisationsaftalens § 35 indgået mellem Finansministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere og fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten).
Du skal være aktiv studerende og dokumentere at være indskrevet ved en højere læreanstalt.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Universitet, Ny Munkegade 116, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6036382