BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger en studentermedhjælper til Miljø, Arbejde og Sundhed pr. 1. november 2024 eller snarest muligt derefter. Stillingen er en tidsubegrænset deltidsstilling.
Som studentermedhjælper på Institut for Folkesundhed bliver du en del af et internationalt anerkendt institut, hvor vi sammen arbejder for at fremme folkesundheden ved at forske i områder, der kan forebygge, behandle og lindre sygdom. Vi samarbejder bredt både internt og eksternt, og vi deler vores viden med borgere, beslutningstagere, erhvervsliv, praktikere og andre forskere – kommunalt, regionalt, nationalt og internationalt. Instituttet bidrager til eller er ansvarlig for undervisningen i medicin, folkesundhedsvidenskab, idrætsvidenskab, optometri og sygepleje. På Institut for Folkesundhed får du ca. 200 kolleger – heraf halvfems videnskabelige medarbejdere og et tilsvarende antal ph.d.-studerende. Vi arbejder tæt sammen på tværs af fagområder, har en uformel omgangstone og prioriterer et sundt arbejdsmiljø højt. Du kan læse mere om instituttet her og om fakultetet her.
Dine arbejdsopgaver
Som studentermedhjælper er dine primære opgaver at hjælpe os med vores forskellige projekter, som bl.a. omfatter feltarbejde, samt arbejde på vores forskellige projekter ved/i Klimakamrene, Aarhus Universitet.
Du bidrager til gennemførelse af forskellige forskningsprojekter gennem aktiv deltagelse i forskellige dele af processen.
I dit daglige arbejde har du et tæt samspil med dygtige kolleger.
Dine opgaver vil primært være
- Bistå med opsætning og afhentning af sensorer og forskelligt måleudstyr, herunder lydmålinger
- Upload og download af data
- Fremstilling/pakning af EDC’er (EDC =elektrostatisk støvopsamler)
- Hjælp i forbindelse med feltundersøgelser
- Distribution af informationsmateriale til forsøgspersoner
- Evt. indtastning og systematisering af materiale/data
Dine kompetencer
Du har en baggrund som studerende på ingeniørstudiet. Du har erfaring med forskningsprojekter, har lyst til feltarbejde og mod på at komme ud og arbejde med og blandt forsøgspersoner. Du kan køre bil (manuelt gear).
Som person har du gode samarbejdsevner, er imødekommende, udadvendt, er god til at tale med mennesker, arbejder selvstændigt og evner at bidrage til et godt arbejdsmiljø.
Vi forventer du taler og skriver flydende engelsk.
Indhentelse af en børneattest er en forudsætning for ansættelse i stillingen.
Spørgsmål til stillingen
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte professor Torben Sigsgaard, e-mail ts@ph.au.dk, tlf.: +45 28992426.
Arbejdsstedet er Institut for Folkesundhed, Forskningsenheden for Miljø, Arbejde og Sundhed, Klimakamrene, Ole Worms Allé 6 – Bygning 1181, 8000 Aarhus C, Danmark.
Vi forventer at afholde samtaler ultimo september 2024.
Ansættelsesgrundlag
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere og fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten).
Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:
- Ansøgning
- Curriculum Vitae
- Angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser)
- Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet
Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Universitet, Bartholins Allé 2, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6121001