Studentermedhjælper til kommunikations- og administrationsopgaver hos VIA Uddannelsesakademi

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Arbejder du struktureret, er imødekommende og har gode kommunikationsevner? Så er du måske de(n) studentermedhjælper(e), vi søger hos VIA Uddannelsesakademi.

Hos VIA Uddannelsesakademi søger vi 1-2 studentermedhjælp til kommunikations-, administrationsopgaver og opgaver med produktion af digitalt indhold. Du får mulighed for at arbejde med opslag til LinkedIn, opdatering af hjemmeside, input til nyhedsbreve, interne rapporter, webindhold samt at hjælpe med events og aktiviteter.

Du får erfaring med administration, kommunikation, projektledelse og databearbejdning i en uddannelseskontekst. Derudover vil du stifte bekendtskab med måder at arbejde med pædagogisk-didaktisk kompetenceudvikling af uddannere i professionsregi. Du vil også hurtigt blive fortrolig med flere forskellige understøttende it-systemer, bl.a. MS Teams, Conference Manager, AirTable og andet. 

Dine opgaver bliver desuden:

  • Skrive tekster til alt fra LinkedIn-opslag til annonceringer på intranet
  • Tilpasse og meddesigne på websider og intranetside
  • Booke lokaler til aktiviteter med blik for funktion og brug
  • Bestille forplejning til udvalgte aktiviteter
  • Udarbejde grafisk materiale
  • Producere videoindhold med uddannere i VIA
  • Opdatere database og bearbejde data til brug i rapporter og andet

Vi forventer:

Du skal have mod på at tilegne dig et overblik over vores aktiviteter og være en aktiv del i den fremadskuende planlægning i de faste arbejdsprocesser. Opgaverne kan komme fra alle kolleger i teamet, men du kommer til at koordinere arbejdsopgaverne i tæt samarbejde med vores ledelsespartner til faste opgavemøder på dine arbejdsdage. Da vi søger en studentermedhjælper, forventer vi, at du er i gang med en relevant videregående uddannelse som eksempelvis sociologi, kommunikation, antropologi, uddannelsesvidenskab, administrationsbachelor, statskundskab eller lignende. 

Det tilbyder vi:

Stillingen er på 8-10 timer ugentligt, og én dag om ugen skal du gerne kunne sidde på vores fælleskontorer på VIA Campus Aarhus C i Ceresbyen.

Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT for studentermedhjælpere.

Vi tilbyder et behageligt arbejdsmiljø med højt til loftet, godt med grin og et højt aktivitetsniveau. Du bliver del af en nyere og udviklingsorienteret enhed i VIA, som har berøring med hele organisationen og alle campusser. Der kan derfor være rejseaktivitet engang i mellem.

Søg stillingen

Søg senest 1. september. Vi afholder samtaler d. 5. september om eftermiddagen

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Linda Greve på LIGR@via.dk eller 87 55 18 33.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om VIA University College
VIA er en professionshøjskole og en af Danmarks største uddannelses- og efteruddannelsesinstitutioner. Vi uddanner og efteruddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører og designere – i samarbejde med arbejdslivet og med afsæt i forskning og et globalt udsyn. Det gør vi, så de studerende med mod, passion og nysgerrighed sætter aftryk på verden. 
Vi tager ansvar for samfundet og for at skabe en bæredygtig fremtid sammen med vores omverden. Vi står solidt på vores faglige fundament og flytter grænserne for, hvordan vi udvikler, deler og anvender viden. Og vi fejler, lærer og lykkes sammen. For det er i ambitiøse lærende fællesskaber, vi sætter det stærkeste aftryk. Derfor arbejder vi i VIA mod en enkel, fælles vision: Tag ansvar. Flyt grænser. Lær sammen.
VIA i runde tal: 19.300 studerende på flere end 40 videregående uddannelser. 27.000 studerende og kursister om året på en bred vifte af forskellige efter- og videreuddannelsesforløb. 2.200 medarbejdere fordelt på otte campusser i Region Midt. I 2020 blev VIA udpeget til UNESCO Verdensmålsskole for vores arbejde med at integrere FN’s verdensmål i undervisningen.

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik
VIA opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

VIA University College, Ceresbyen, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6096924

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet