Studentermedhjælpere søges til Åben Simulationsklinik på Institut for Odontologi og Oral Sundhed

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Institut for Odontologi og Oral Sundhed (IOOS) på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger to studentermedhjælpere til projektet Åben Simulationsklinik pr. 1. september 2024 eller snarest muligt derefter. Stillingerne er tidsbegrænsede deltidsstillinger (timelønsansættelse) med ca. 2,5 timer ugentligt i gennemsnit (5 timer hver anden uge) fra 1/9-2024 til 30/6-2025.

Institut for Odontologi og Oral Sundhed

Som Studentermedhjælper på Institut for Odontologi og Oral Sundhed bliver du ansat på et internationalt anerkendt institut, hvor vi forsker i sundhed og sygdom i tænder, mund og kæber. Vi har et inspirerende internationalt forskningsmiljø med specialiserede forskningslaboratorier, moderne klinikfaciliteter og avanceret digitalt udstyr på instituttet. Vi uddanner det samlede orofaciale behandlerteam til sundhedsvæsenet, fordelt på tre overordnede professioner: tandlæge, tandplejer og klinisk tandtekniker. Vi skaber synergi mellem uddannelserne og uddanner studerende til at forebygge og behandle sygdom og til at fremme sundhed i befolkningen. På instituttet er vi cirka 300 medarbejdere og 700 studerende. I både forskning og uddannelse arbejder vi med fokus på orofacial sundhed som en integreret del af almen sundhed, og vores samarbejde bygger på respekt, tillid, anerkendelse og professionalisme. Du kan læse mere om instituttet her og om fakultetet her.

Dine arbejdsopgaver

Som Studentermedhjælper er din primære opgave at understøtte undervisningen af andre studerende samt at fungere som tutor og sørge for, at simulationsklinikkens udstyr og materialer bliver behandlet ordentligt.

IOOS stiller simulationsklinikken til rådighed for tandlægestuderende, uden for de regulære undervisningstimer. Klinikken bliver åbnet en eftermiddag/aften om ugen fra kl. 16 – 20. Det giver de studerende mulighed for at øve en række tandbehandlinger og øge deres rutine, sideløbende med deres kliniske/præ-kliniske undervisning.

Dine opgaver vil primært være at:

  • Støtte de studerende, der øver sig på simulationsklinikken i et bredt spektrum af behandlinger.
  • Sørge for, at enheder, redskaber og materialer behandles ordentligt, samt at simulationsklinikken forlades i pæn stand.
  • Fejlmelde udstyr og afstemme med klinikassistentpersonale, at simulationsklinikkens lager bliver fyldt op efter hver behandlingsdag.
Du refererer til professor Sebastian Schlafer.

Dine kompetencer

Du er tandlægestuderende på 8./9. semester og har interesse for formidling af praktisk tandlægearbejde. Som person har du gode samarbejdsevner, er imødekommende og evner at bidrage til et godt arbejdsmiljø.

Spørgsmål til stillingen

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte professor Sebastian Schlafer sebastians@dent.au.dk.

Arbejdsstedet er Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Vennelyst Boulevard 9, 8000 Aarhus C, Danmark.


Ansættelsesgrundlag

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og SUL.

Ansøgning

Din ansøgning skal indeholde følgende:
  • Ansøgning
  • Curriculum Vitae
  • Angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser)
  • Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet
Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.


Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Universitet, Vennelyst Boulevard 9, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6058578

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet